Sider

torsdag den 4. august 2011

Henrik og jeg afprøvede Thule/2

I går roede Henrik og jeg i 2eren, i 8 - 9 m/s hvilket var noget mere end DMI havde forudsagt, men det var fint at få afprøvet den i bølger. Med bølgerne skråt ind bagfra, skulle finnen stå meget præcis og alligevel girede kajakken en del og jeg syntes det tog lang tid inden den var på kursen igen, men var jo også uvant med de noget langsommere bevægelser, der er i denne kajak, i forhold til de kajakker vi plejer at ro i.

i læ af Enehøje

Selvfølgelig er nogle teknikker anderledes i en toer, der nok kan blive bedre, idet takt, kadence, pagajføring og kantning er nogle af de ting der kan udvikles, men noget vanskeligt at indøve i det noget urolige vand, det var i går. Men vi mener nok vi klarer de 45 km. det drejer sig om på søndag.

Min Ventus GPS Route Logger opførte sig upræcis, Men et erfaringsmæssigt slag på tasken af turens længde vil være ca. 14 km.

Desværre måtte det konstateres, at lugerne var utætte, men der stod også meget vand hen over dækket under sejladsen.
Måske var det på grund af, at nogle o-ringe til skruerne var gået i stykker. Jeg vil jo ikke gerne erkende, at det er pakningerne omkring lugerne, der er utætte.

lige et billede mere fra Henrik


Ingen kommentarer:

Send en kommentar