Sider

lørdag den 25. juli 2015

Rundt på fjorden

Der var vinduer der skulle males, et værelse der skulle renoveres, en have der skulle ordnes, tag over værkstedet der skulle tætnes, en indkørsel der skulle fejes og så alt det andet.
Det var bare for meget!
Havde ikke pillet kajakken af bilens tag fra turen på Sakskøbing Fjord, så jeg flygtede ud på Nakskov Fjord.

Efter at have passeret Vejlø, sigtede jeg, som set ovenfor, efter nordspidsen af Enehøje, hvor jeg på vestsiden gik efter et havbad. Ned langs vestkysten af øen, faldt lufttemperaturen og jeg mistede lysten til at gå i land.
Det var mærkeligt, fordi det havde været vindstille på hele turen, ind til jeg nåede sydspidsen, for at ro tilbage til Hestehoved. Nu fik jeg temmelig meget vind ind skråt forfra og for ikke at drive ud af kurs, måtte der arbejdes hele vejen uden hvil.
Nemesis: For at slippe for at lave noget hjemme, tog jeg på afslappende fornøjelsestur, men blev ramt af motionens svøbe;0)

Har jeg sagt det før? Jeg har fået "smartfone" og skal selvfølgelig bruge Endomondo, for at læse mine km. og tid, men på de sidste par roture, har Endonondo regnet min hjemkørsel med, så det er blevet til mange km. på forholdsvis kort tid. 
Så jeg må finde en yngre person der kan sætte mig ind i elektronikkens hemmeligheder.))

Turen lige godt 14 km.

fredag den 24. juli 2015

Sakskøbing Fjord

Vinden i går var nordvest og det var ikke det man kan kalde en varm sommerdag, men det ødelagde ikke vores humør.
Karen og jeg tog til Sakskøbing Roklubs faciliteter sent på eftermiddagen i går, satte kajakkerne i vandet og med vinden lige i hovedet roede vi mod nordvest, fandt et sted i læ ved udmundingen af fjorden, hvor vi kunne spise den medbragte mad.
Sakskøbing Fjord er et besøg værd, idet det smalle farvand nærmest har et præg af at være en å, dog uden egentlig strøm. Med marker, skov og spredt bebyggelse langs fjordens bredder, er der meget at se på, omend det måske nok er landets mindste fjord.

Returen med vinden i ryggen fortsatte ind i åen, der føder fjorden sparsomt med vand. Det viste sig, at det på grund af høj vandstand, ikke var muligt at komme under vejbro nummer 2.
Tog derefter tilbage til Sakskøbing Roklub, der gæstfri stiller broer og slæbested til disposition.
Dagen afsluttedes med Karens hjemmelavede smagfulde te, hvorefter vi kørte tilbage til Nakskov.

Ca. 10 gode km.

søndag den 19. juli 2015

Søndagstur

Fra Hestehoved, Lillevejlø Skov, syd om Kåreholm, Langø, vest om Enehøje, nord om Slotø og tilbage til Hestehoved.
Og nu er jeg "mere på den" "end med på den", jeg har fået Smartfhone.
Men lidt har jeg fundet ud af, nu kan jeg tracke (tror jeg det hedder) min kajaktur og det er jo meget smart.
Tror nok billedet kan aflæses, ved at klikke på det.

Dette er nordspidsen af Lillevejlø.
I januar var jeg her sidst og skrev da om disse træer: Om 4 måneder er der blade på disse nøgne grene. 
Det gjaldt ikke alle.

Selv om det var overskyet på hele turen, var der lidt blå himmel ude i N.V.

Vejret startede nogenlunde efter vejrmeldingen, men efter jeg havde passeret Enehøje tog vinden til, bølgerne slog hen over kajakdækket og det begyndte at regne. Men det blev da hverken uvejr eller skybrud.

 
Til sidst lagde vinden sig igen.
Normalt tager jeg ind på en af øerne og raster, men da vejret ikke indbød til at sidde i korte bukser på en fugtig vind-omsust strandbred, spiste jeg den medbragte mad, da jeg kom hjem;))

Var eneste deltager på vores faste ro-søndag.
Måske havde det været bedre med morgenkaffen på sengen;0)

mandag den 13. juli 2015

Langelandsbælt i 12 -14 m/s

Fredag tog jeg over Langelandsbæltet i 12 - 14 m/s og fik en herlig overfart mens jeg nød kaffen og en avis på færgen.


Turens mål var et familiebesøg i det sydlige Jylland og blev lokket til at stå tidlig op lørdag for at fange en ørred. Og det gjorde jeg så.

Da hoved og hale var skåret af, var det muligt at presse kalorius ned i røgeovnen.

Fra hav til bord.
Der var nok til, at 3 mennesker kunne dele fisken til aftensmåltidet og så var der endda noget tilbage til søndagsfrokosten.

En hyggelig weekend sammen med familien er nu slut og en ny hverdag er i gang.




onsdag den 8. juli 2015

Nyt link

Her et link jeg har fulgt i flere år http://dashpointpirate.typepad.com/

og så har jeg ellers kredset om denne smukke østgrønlandske kajak fra omkring år 1900.
Har den stadig på tegnebrættet.
6a00d834519ff669e200e54f2960d38833-800wi
Det er også den tegning Björn Thomasson fabulerede over da han skabte den nu efterhånden legendariske "Black Pearl"
http://www.thomassondesign.com/thumb/700x0/graphics/blackpearl-prodimg-3.png
Den har jeg nu tegninger liggende klar til bygning af.



her er det John Jørgensen fra Errindlev i sin B.P. et harpunkast fra en sæl

Det er da forresten et udsnit af baggrundsbilledet til denne blog