Sider

onsdag den 29. marts 2017

Eftermiddagstur i går tirsdag

De sidste ca. 3 år har der ikke været meget gang i mig, men nu er jeg begyndt på fitness i den optimistiske tro på, at kunne bygge lidt muskulatur på arme, ben og krop. Den store mavemuskel jeg har, viste sig at være en bævrende klat fedt. Så noget måtte gøres.
Har været på plejehjemmets "fitnesscenter" 5 gange og skulle egentlig også have været der i går, men efter at have gået hjemme og puslet med en opgave, der ikke rigtigt lykkedes, pakkede jeg bilen med kajak og udstyr til en tur på fjorden.

Det blev en lille tur langs kysten, hvor jeg holdt kaffepause ude i nærheden af Tårs.
Her med udsigt til blandt andet Sletnæs.
Det blev en tur i let vind fra vest, men på tilbageturen lagde vinden sig helt
og jeg gled gennem den spejlblanke overflade, men måtte til slut konstatere,
at jeg skal have nogle flere timer i fitnesscentret;O)
Billede: Klikkes der på det, kan du se det nye badehus, der erstatter det i sidste år nedbrændte.

knapt 17 km.

lørdag den 25. marts 2017

Første tur 2017


Lagde ud i går fra Hestehoved kl. ca. 13 sammen med Karen, til en tur til Enehøjes østkyst, hvor kaffepausen blev holdt.

 Herefter en tur omkring Rommerholm til en af fjordens store skarvkolonier


og videre mod Lindelse inden vi roede tilbage til Hestehoved.
Alt forgik i adstadigt tempo, da der ikke var grund til at ødelægge led og ledbånd lige fra starten af sæsonen.


11,3 km. kunne det blive til