Så er min Frej der blev påbegyndt for godt et år siden færdigbygget.
Foreløbig ligger den i forhaven og venter på at blive våd.
Byggeriet kan følges her
tirsdag den 30. juli 2013
fredag den 26. juli 2013
Aftenroning
Henrik (der er i gang med at bygge Black Pearl nr. 2) og jeg havde snakket kajakbygning og blev enige om en aftentur på fjorden.
Vi tog ud kl. ca. 1800 i let modvind og hjem i lidt mere modvind. Så ud over fornøjelsen fik vi i tilgift lidt motion, selv om det kun blev til 13 km.
Vi tog ud kl. ca. 1800 i let modvind og hjem i lidt mere modvind. Så ud over fornøjelsen fik vi i tilgift lidt motion, selv om det kun blev til 13 km.
Her langs den af mig meget fotograferede vestside af Enehøje |
Skulle der lige være et minus, er det den rådne bræmme af ålegræs, vi skulle igennem for at pausere med kaffe, kage og nedkøling i bølgen den blå. |
og her er jeg |
Den næsten altid lidt vemodige afsked med vandet. Men det ligger der jo stadig, så det er bare at tage af sted igen. |
torsdag den 25. juli 2013
Bygning af Frej
Nu er det lige over et år siden, jeg begyndte at bygge denne kajak, men det har også været et sporadisk byggeri, idet jeg ikke på noget tidspunkt har været aktiv i byggeriet en hel dag af gangen. Det er kun blevet til en time eller 3 engang imellem. Så derfor.
Men sådan ser kalorius ud nu, så mon ikke jeg kommer på vandet i den i år.
Byggeriet kan følges her.
søndag den 21. juli 2013
For varmt til roning
I går lørdag i meget varmt ubønhørligt solskinsvejr uden en sky på himlen, drev vi langsomt Gunnar, Jørgen og jeg fra Lindelse til Enehøjes sydspids, roede en km. langs vestsiden, hvor der blev holdt bade/snakke/spisepause. Roede derefter videre omkring øen og mod Slotø, her en lang badepause for at holde varmen ud.
I betragtning af temperaturen og min dårlige fysiske form, var 11 km. nok
Da jeg kom tæt nok på digesvalerne, fløj de væk og kun hullerne var tilbage.
Mens vi gjorde holdt ved Enehøje, ankom Kaj, eller var det Bøje og tiggede mad.
Det lavvandede område på østsiden af øen, skimtede vi resultatløst efter dyrene, men disse gemte sig klogeligt i skyggen af øens sparsomme vækst.
Det hvidlige slør i billedes venstre side, er fra afbrænding af frøhalm, som af en eller anden grund stadig er lovligt.
Moralsk opstød? Ja! ;o)
Som altid er den sidste tur bedst.
torsdag den 18. juli 2013
Skoleskibet "Danmark" i Nakskov
Denne tekst (kan gøres større) fik mig til at tage på vandet, for at se dette smukke skib |
Skoleskibet "Danmark" Uden sejl er det også smukt |
med en lang og bred række af både, der fulgte skibet i havn. |
Jeg plejer på mine roture at få frisk luft, men med de store mængde af motorbåde, var det så som så med den. |
"Johanne" |
"Emanuel" Det eneste jeg p.t. kan finde om skibet, er på facebook |
Folketidende viser en billedserie mere her
mandag den 1. juli 2013
Åbent Hus I Nysted
Nysted roklub havde åbent hus i den forløbne weekend, der forløb i en hyggelig atmosfære i et forrygende blæsevejr.
Der var nogle deltagere der tog hjem igen, efter at have set på den oprørte Østersø.
I løbet af eftermiddagen løjede vinden lidt af og vi var 8 kajakroere og 5 "baglænsroere" det stod ud på bølgen blåsort.
Søndagen efter morgenmaden arrangeredes en tur mod øst, en tur jeg ikke deltog i, da det ville blive en meget hård tilbagetur.
Et par roere kom ret hurtigt tilbage og senere måtte en af deltagerne gå i land, for derefter gå langs stranden tilbage. De der fuldførte, kunne mærke turen i kroppen, dog lod Bo Bensby og en kvindelig deltager fra Nykøbing sig ikke mærke af vindens kraft.
Om eftermiddagen var huset åbent for gæster, der ønskede at prøve en rotur på det overfor vinden beskyttede vandspejl. Flere af gæsterne prøvede da også kajakker fra klubben. Fra Roneklint Kajakcenter var Lars Trolle var mødt op, med både kajakker og kajakudstyr, der kunne prøves og selvfølgelig købes.
En god kajakwekend, dog fortjente arrangementet et bedre vejr.
Tak for denne gang.
Der var nogle deltagere der tog hjem igen, efter at have set på den oprørte Østersø.
I løbet af eftermiddagen løjede vinden lidt af og vi var 8 kajakroere og 5 "baglænsroere" det stod ud på bølgen blåsort.
Her hvor vi stadig er i læ for den hårde vind |
Et kort hvil på stranden ved Høvænge. 2 hjemmebyggede kajakker deltog: Her skræver Per Bak over sin nybyggede Frej og min blå Qanik ligger i baggrunden. |
Ålholm Slot med sit bastante spøgelsesagtige udseende liggende ud mod Nysted Nor |
Per Bak i sin Frej foran Nysted Roklub, efter en rotur på ca. 20 km., hvor vi senere spiste en veltilberedt middag på klubhusets hyggelige førstesal. |
Et par roere kom ret hurtigt tilbage og senere måtte en af deltagerne gå i land, for derefter gå langs stranden tilbage. De der fuldførte, kunne mærke turen i kroppen, dog lod Bo Bensby og en kvindelig deltager fra Nykøbing sig ikke mærke af vindens kraft.
Om eftermiddagen var huset åbent for gæster, der ønskede at prøve en rotur på det overfor vinden beskyttede vandspejl. Flere af gæsterne prøvede da også kajakker fra klubben. Fra Roneklint Kajakcenter var Lars Trolle var mødt op, med både kajakker og kajakudstyr, der kunne prøves og selvfølgelig købes.
En god kajakwekend, dog fortjente arrangementet et bedre vejr.
Tak for denne gang.
Abonner på:
Opslag (Atom)