De gode gamle dage

Jeg ønsker mig tit tilbage til de gode gamle dage, hvor tingene ikke gik så stærkt, hvor der ikke hele tiden kom nye materialer, i det håndværk jeg beskæftigede mig med.
I en tid hvor jeg stadig i min ungdom, havde mine barndomsvenner.
I en tid hvor vi ikke blev bombarderet med nyheder.
I en tid hvor vi ikke havde fjernsyn, mobiltelefon, ja, ikke engang fastnettelefon og bilen var kun for de ganske få.
I en tid hvor mælkemanden stadig bragte mælk ud, med sin vogn der var trukket af en hest.
I en tid hvor Gunnar Nu Hansen kunne klare alle opgaverne i radiosporten.
I en tid hvor Danmark selv byggede varebiler, busser, lastbiler, sporvogne og tog.
 
Ja sådan kunne jeg blive ved i nostalgiens vidunderlige verden.
Men jeg er glad for min computer, mit fjernsyn, min bil og mine nye venner.
Jeg er glad for, at have varmt tøj på kroppen om vinteren.
Jeg er glad for, jeg ikke skal over i udhusets das for at forrette min nødtørft,
Jeg er glad for, at jeg ikke skal stå henne ved kakkelovnen, for at holde varmen om vinteren.
Jeg er glad for, at jeg kan tage et brusebad, så tit jeg har lyst.
Dog synes jeg ikke togene eller sporten er blevet bedre

Hvad H.C. Andersen kunne have skrevet om en nyere kejser

Kejserens nye tanker:

Så gik kejseren i processionen under den dejlige tronhimmel og alle mennesker på gaden og i vinduerne sagde: ”Gud hvor er kejseren dygtig og hans hår er mageløst! Ingen lagde mærke til hans manglende forstand, for så havde han ikke duet i sit embede.
”Men han har jo hul i hovedet,” sagde et lille barn. "Herregud, hør den uskyldiges røst," sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde.

”Men han har jo ikke noget at ha´ det i”, råbte tilsidst hele folket. Det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: "Nu må jeg holde processionen ud." Og rådgiverne slæbte på hans tanker, som der slet ikke var.

Så klager man over koprutter - - -

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/rekorder-paa-stribe-saadan-ser-205000-fly-paa-en-dag-ud

Morgentur

Vågnede flere gange i løbet af natten, velnok fordi det var en varm nat, for til sidst at stå op ved 5-tiden.

Gad egentlig ikke foretage mig noget, men efter kaffe og morgenmad, begyndte jeg at røre på mig for at tage en tur på vandet ved halvottetiden.

 Et 125m. langt og 30 m. bredt vindmølleskib stod ud samtidig med mig, lastet med 12 lange vindmøllevinger.

Det blev en ganske kort tur på små 10 km. i min Njord

Hæderligt menneske og godt naboskab.

Cyklede med en af vennerne til Tårs badestrand for at få en dukkert og derefter tilbage (ca. 16 km. hver vej.
Da jeg nåede tilbage til Nakskov, følte jeg lige efter min mobiltelefon i min lomme og den var der ikke.
Tænkte at når jeg kom hjem, skulle cykeltasken, jeg havde badetøj og forplejning i tømmes, da den måske lå deri og det gjorde den så ikke.

Kunne huske, at på stranden lagde jeg telefonen fra mig i tøjbunken efter at have sat Endomondo på pause. Da jeg så tog tøjet med over til en bænk, hvor vi klædte om efter badet, havde jeg ikke fået telefonen med mig.
Efter at jeg fortalte Genbokonen om min situation, drønede jeg til Tårs Badestrand for at lede.
En anden badegæst havde set og talt med finderen, der var en kvinde, der meddelte, at hun ville forsøge at finde mig.

Drønede hjemad igen, for at ringe til vedkommende til mit eget telefonnummer, for at høre hvor hun boede, så jeg kunne få min telefon tilbage.

Hjemme blev jeg mødt af Genbokonen, der fortalte at hendes mand Frode der så fodboldkamp, handlede på det, ringede til mit nummer, tog til Sletnæs med en flaske vin og kom hjem med min telefon.

Se det er godt naboskab og en hæderlig finder af telefonen.

Så nu er der kvajebajer og taknemlighedsgæld. 

Sent fredag

Fredag sidst på dagen greb jeg fat i min Black Pearl og tog til Hestehoved for at få lidt motion i mit eget tempo.

Vidste ikke rigtigt hvilken kurs, men besluttede mig for, at ro mod Slotø hvor jeg blev råbt an, Farfar! Det var et af mine børnebørn, der var ude med en ven i en mindre speedbåd. Fik lige en kort sludder og derefter fortsatte jeg rundt om Enehøje og returnerede til Hestehoved i løbet af aftenen.

Åbner du billedet, ser du til venstre Dueholm og en svag byprofil af Nakskov i baggrunden.

Her tilbage ved Hestehoved efter et par gode timer på vandet.

13 km.

Billeder fra de sidste 2 ture

Ovenstående med Karen og Gunnar, 16 km.

Dette er en del af et bagtøj til det man kalder en gummivogn.
Gummivognen blev anvendt af en landmand der ejede Vejlø.
Med forspændt traktor kunne han ved lavvande køre til Lolland, for at levere eller afhente vare.
Her har hjulet ligget som "sømærke", i al den tid jeg er kommet på Nakskov Fjord

- - - og disse solotur, 10 km.

Assmannshausen am Rhein

Lidt billeder som minde om en tur ved og på Rhinen:

Som gæst på eget farvand

Blev af Maribo Roklub inviteret på weekend, i nærheden af hvor jeg bor, et par km. vest for Nakskov til den forgangne lørdag/søndag på Nakskov Fjord Camping, hvor også Havkajakroernes efterårstræf bliver afholdt i år.

Jeg har nogle gange tidligere deltaget i disse arrangementer sammen med medlemmer fra Maribo Kajakklub med stor fornøjelse og denne gang var fornøjelsen ikke ringere, idet vi i år var 20 kajakker der kom på vandet.

Ilandsætning på Slotø som første destination

her siddende på ruinen

landgang ved Tårs Badestrand

hvor vi indtog frokosten og tog et hvil

efter et overdådigt aftensmåltid besteg vi et af campinghytternes tage

for at betragte den nedgående sol

Dagen derpå tog alle udover mig igen på vandet, jeg orkede det ikke på grund af skuldrenes knagen.

Afsluttede weekenden med et lige så overdådig frokost som gårsdagens middag.

En fantastisk weekend. Tak for det!

Sommeraften i maj

Efter aftensmaden stod cyklen og var ikke blevet rørt i dag. Aftenen var som en sommeraften, vindem svag, fuglene sang, solsorten gjorde vrøvl over kattens tilstedeværelse i haven, stæren snerrede af mig hver gang den kom med en ny portion larver og orme til ungerne.
Da der ikke også var plads til mig i haven, tog jeg fat i cyklen og afsted.

Jeg holder af den lavthængende aftensol og når jeg som her kommer ud på landet eller i naturen, gør aftenlyset noget ved mit sind. Det er som barndommen og ungdomsårene minder glæden om at være til.

 Efter at have rundet Halsted og Avnede, fortsatte jeg en omvej hjem, omkring
Nakskov Indrefjord der lå smukt i aftenlyset.

 Her på den anden side af stien

Lidt mere aftenstemning

Sidder du ved en større skærm end mobiltelefonen, kan du klikke på billedderne for at få dem i storformat.

Nu hvor jeg skriver mobiltelefon, har det givet mig en del problemer med min hjemmeside, da den ikke er responsiv. D.v.s. den er ikke velegnet til for brugerne at modtage på disse små skærme.

Hjemmesiden er udarbejdet i en gammel editor fra Office 2003, der ikke er opdateret i flere år. Derfor er jeg i gang med den opgave det er, at billede for billede, tekst for tekst, at bygge siden op i et nyt program.
Hold da kæft hvor er det sent og kedeligt.

Nå, men en fantastisk aften blev det.

Hjemme i haven lige nu

Tulipanerne og enkelte Rhododendron er afblomstret, men Syren, Azalie og resten af Alperoserne, er eksploderet i mange farver.

Årets farveorgie får mig til at abstrahere fra alt ukrudtet

Årets første tur

John ringede mandag og fik mig hevet ud af hjemmet til en tur på vandet.

Årets første tur kom sent i år på grund af en dårlig skulder, der viste sig ikke at være i orden endnu.
Men alligevel blev turen go´.

 Turen ud nord om Slotø og Enehøje foretoges i let rygvind med ca. 3 m/s.
På ovenstående billede dørger John efter hornfisk i sin Black Pearl med Albuens Odde gemt svagt i disen.

Ingen tur uden landgang, madpakke, øl, kaffe, frugt og god snak.
Her ved trappen på Enehøjes vestside.

Endnu et forsøg uden at få fisken helt i land.
Så vi klarede os med den medbragte madpakke

Qanik i strandskyllet

Både John og jag ror med grønlandsk åre, hvilket betyder, at vi nærmest ror lydløst, men da turen hjemover var i  kraftig modvind, var det kun knagen fra mine skuldre der kunne høres.

16 km.

I sol og tø

Synes det er kedeligt at motionere i fitnesscentret og har derfor i år cyklet en hel del, men efter der i over en uge har ligget en dyne af sne overalt, jeg ikke bryder mig om at cykle i, forsøgte jeg at gå en tur i går, men det var meget trættende at gå i høj sne. Så det blev ikke til så lang en tur.

I dag skinnede solen og temperaturen var 4 +grader, så nu skulle muligheden være væsentlig bedre. hvilket viste sig, at holde stik.

Alligevel var det lidt fodslæbende fordi, der hvor sneen var blæst bort, var det gruslag, der ligger ovenpå digekronen smeltet et par centimeter ned i underlaget, så hælen svuppede op ved hvert skridt. Men det gik godt endda.

Jeg satte mig på en bænk og betragtede den nu henrådnende is her bag Barneholms grunde vand og de fugle der var at se. En knopsvanefamilie lå med rumperne i vejret og græssede i det lave vand og på iskanten sammen med nogle pibeænder stod en sangsvane og gjorde ingenting.
Bag mig på en mark bag diget hørte jeg sangsvanernes smukke vemodige sang som en etude i mol. Det viste sig, at der nok var en halvtreds til tres stykker, der sang i kor.

Fulgte diget lidt længere mod vest, sangsvanernes sang tog til i styrke, de stod med strakte halse, havde ikke tid til at æde spirerne fra vintersæden, da de jo nok blev forstyrret af min tilstedeværelse. Pludselig lettede de, mens sangen tog til og de fløj bort i tre forskellige retninger. Sangsvanerne er en af de fugle der besøger os hver vinter, til stor glæde for os, der holder af dens sang.