Sider

fredag den 7. juni 2019

Når katten chikanerer mig

Blev vækket da katten legede med en meget lille mus på soveværelsesgulvet for en kort tid efter at knuse dens hoved med et bid.

Et søvndrukkent billede af en meget lille mus, fra da jeg satte et ben ud af sengen

Da jeg kom ud i køkkenet for at lave morgenkaffen, var jeg ved at falde over en drossel


Jeg sad ved min stationære PC, da jeg hørte kattens hilsen, da den kom ind fra haven og da jeg gik ind i stuen, ja så lå denne mus og generede adgangsvejen til min fortsatte morgenkaffe.
Alle tre dyr indenfor 8 timer

Nu er katten ude igen, frygter lidt for om den fortsat slæber mere fauna ind i løbet af dagen.
Kan det møgdyr da ikke lægge sig til at sove som alle andre kattedyr har for vane.

Sidste:




Allerede få minutter efter jeg skrev ovenstående ligger hun og flyder uskyldsren i min seng.
Møgkat - - - dit kære væsen.












mandag den 27. maj 2019

Weekend i Kragenæs

I dag siger ingen Kragenæs uden også at sige Dodekalitten, men denne weekend var jeg der sammen med Kajakroere fra Maribo Kajakklub. Det er mennesker, der med deres gode humør, jeg altid har haft det godt sammen med.

Dodekalitten bliver ikke færdig bare med et fingerknips, men er noget der tager et par dekader.


Lidt kyslinje sydøst for Urne Havn
Ilandsætning for frokostpause i Urne Havn
Det blev en kølig og blæsende dag, hvor vi dog fik lidt sol i løbet af eftermiddagen. En eftermiddag der gik med hygge en gåtur op til Dodekalitten og for de mere flittige, der frembragte en overdådig middag, der blev skyllet ned med lidt humørgivende væske.
Natten gav en forstyrrende regn på teltdugen og vi vågnede op til en skidekold morgen med en hel del vind fra vest.
Efter et dejligt morgenmåltid, tilberedt af myreflittige medlemmer, (jeg lavede ikke en skid) var der ingen der havde lyst til at tage på vandet igen, da vejret ikke viste sig fra den mest behagelige side.

Dejligt var det at møde kajakroerne fra det centrale Lolland.
Med dem er der altid plads til mange gode grin og det tror jeg nok, er væsentlig sundere en motion.
Vi brød op og tog hver til sit inden middag, med en stor glæde rigere.
Tak for invitationen!

fredag den 24. maj 2019

Endnu engang Albuen


I går var jeg igen ude at besigtige hullet i Albuen og nu var det lukket.
Årsagen kan være, at vandstande var lav, men alligevel fornemmedes et af naturens fremstillede diger, eller nærmere en revle.

 
 Så hvis ikke der bliver for meget pålandsvind, når vandstanden stiger igen, er der måske en lille chance for, at revlen forhøjes lidt. Men hvordan der så skal lægge sig mere sand på den nu eksisterende sandrevle, bliver nok ikke uden menneskets hjælp. Hmm.

Der kan klikkes på billederne, hvis du vil se dem i større format.






søndag den 19. maj 2019

Holder øje med Albuen

Havde været ude at cykle om formiddagen, men vejret var godt og det var længe siden jeg havde været på Albuen, så det blev en gåtur sidst på eftermiddagen der.
Her indefra Albuens fod, gik turen ud til gennembruddet i tangen, for at se om der var nogen der havde lukket hullet.
Her mødte jeg en enkelt ko, der senere viste sig havde en nyfødt kalv inde bag klitten

to får med hver 2 lam

en død sæl

det blottede kranie

og endelig gennembruddet fra i vinters. Nu ser det lidt smallere ud, men da det er lavvandet, snyder det lidt

masser af blomstrende urter, her Italiensk Brandbæger, jeg ikke har lagt mærke til tidligere. Tiden på året er jo nok årsagen til det.

og så selvfølgelig masser af Engelskgræs

der står i store mængder, her et billede fra diget ved Albuens fod


En god tur i ujævnt og blødt terræn.

søndag den 20. januar 2019

Gennembrud

Albuen der starter inde ved parkeringspladsen i sydligste ende af tangen, der er en ca. 7 km. lang krumodde, der ligger som en bølgebryder for Søndernor, er efter de 2 januarstorme med højvande på henholdsvis ca. 1,6 og 1m. forhøjet vandstand, er denne tange nu gennembrudt af en strømrende, der ca, 20 - 25 m. bred og vel nok en m. eller mere dyb.
 Man kan lige ane bebyggelsen længere ude til højre i billedet
Der er  2,1 km. fra foden af tangen og ud til den nye åbning, der nok sander til igen i løbet af året.
Ude i kimingen mod øst anes Nakskov
og her i vestlig retning nogle nøgne bundgarnspæle
Her 800 m. fra parkeringspladsen; for dem der har lyst til det.

Det blev  til en dejlig frisk tur, hvor flere andre promenerede ud for at betragte gennembruddet i tangen.

onsdag den 2. januar 2019

Stormflod

Døgnet før 0,6 m. under normalen.
I dag  er badebroen på Hestehoved oversvømmet. Her tager mange vinterbadere hver dag en dukkert.
I dag får de kolde tæer, inden de når ud til huset, hvor de klæder om.
Ca. 1,5 m. over daglig vande.

Her et døgn efter er vandstanden igen normal.
Fantastisk med den foranderlighed i vejret.

torsdag den 18. oktober 2018

Test af sæde, lændestøtte og skuldre.

Egentlig skulle jeg bare ud at teste mit nye sæde og lændestøtte i min Black Pearl, men det blev også en testtur for mine skuldre og måske var det også sidste flig af sensommerens vidunderlige dage.
Så udnyttelsesgraden blev optimal.

 Himlen viser med sit diffuse lys tydeligt et skift i vejret, at drage nytte af sådan dag på vandet giver bare ny energi.

 Gik i land ved Lindelse, hvor jeg i en times tid sad og nød udsigten under solens varme ved den smukke fjords kyst.

Bare et stemningsbillede. Klik på billeder for at gøre dem større.


Sædet skal rykkes 1½ cm. frem og forkanten af det sænkes ½ cm. og fremstille en ny lændestøtte.
Skuldrene? - - - Der går nok lidt tid endnu før de er ok.

søndag den 14. oktober 2018

Udsigten fra mit værksted.

I udsigten fra mit værksted står efterafgrøden ”gul sennep” og lyser op som vinterrapsen i maj og  vårrapsen i slutningen af juni.

Mange forveksler raps og gul sennep, men gul sennep anvendes fortrinsvis som efterafgrøde, er væsentlig lavere end raps og som efterafgrøde blomstre den i oktober og november.

Veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende kvælstof og "gemme" det til næste vækstsæson.



onsdag den 3. oktober 2018

En ode til elmen

Sad og ryddede op på computerens skrivebord og fandt nedenstående tur i skoven.


Elmetræet gennem mange år var på det nærmest uddødt, da jeg for en del år siden på en cykeltur, så jeg i skovstiens ene side så et lille ca. 3 meter højt elmetræ med friske manna på.
Min begejstring for at se træet igen, rørte mig så meget, at jeg måtte skrive derom.


Et frø har sovet i skovens muld
mens alle dets forfædre døde
nu spirer det op som fra jern til guld
og kom til min glæde i møde

Du skovens ukrudt med manna på
dit frø som børn vi spiste
troede ej du ku´ genopstå
men naturen sine kræfter viste

 
  
Naturens gang i skov og hegn
den læres kun når du er der
kom bare ud i sol og regn
og se at træerne er her

Før i tiden på landet var mange landbrugsbygninger omgivet af elme og mange husmandssteder og gårde hed derfor også Elmely.

Som karetmagerlærling arbejdede jeg en gang imellem med elmetræ. Det var ikke en træsort jeg var særlig begejstret for, idet veddet lugtede fælt og var besværligt at arbejde med, men smukt var det, når det blev lamineret med ask.