Test af sæde, lændestøtte og skuldre.

Egentlig skulle jeg bare ud at teste mit nye sæde og lændestøtte i min Black Pearl, men det blev også en testtur for mine skuldre og måske var det også sidste flig af sensommerens vidunderlige dage.
Så udnyttelsesgraden blev optimal.

 Himlen viser med sit diffuse lys tydeligt et skift i vejret, at drage nytte af sådan dag på vandet giver bare ny energi.

 Gik i land ved Lindelse, hvor jeg i en times tid sad og nød udsigten under solens varme ved den smukke fjords kyst.

Bare et stemningsbillede. Klik på billeder for at gøre dem større.


Sædet skal rykkes 1½ cm. frem og forkanten af det sænkes ½ cm. og fremstille en ny lændestøtte.
Skuldrene? - - - Der går nok lidt tid endnu før de er ok.

Udsigten fra mit værksted.

I udsigten fra mit værksted står efterafgrøden ”gul sennep” og lyser op som vinterrapsen i maj og  vårrapsen i slutningen af juni.

Mange forveksler raps og gul sennep, men gul sennep anvendes fortrinsvis som efterafgrøde, er væsentlig lavere end raps og som efterafgrøde blomstre den i oktober og november.

Veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende kvælstof og "gemme" det til næste vækstsæson.

En ode til elmen

Sad og ryddede op på computerens skrivebord og fandt nedenstående tur i skoven.


Elmetræet gennem mange år var på det nærmest uddødt, da jeg for en del år siden på en cykeltur, så jeg i skovstiens ene side så et lille ca. 3 meter højt elmetræ med friske manna på.
Min begejstring for at se træet igen, rørte mig så meget, at jeg måtte skrive derom.

Et frø har sovet i skovens muld

mens alle dets forfædre døde

nu spirer det op som fra jern til guld

og kom til min glæde i møde

Du skovens ukrudt med manna på

dit frø som børn vi spiste

troede ej du ku´ genopstå

men naturen sine kræfter viste

 

  

Naturens gang i skov og hegn
den læres kun når du er der
kom bare ud i sol og regn
og se at træerne er her

Før i tiden på landet var mange landbrugsbygninger omgivet af elme og mange husmandssteder og gårde hed derfor også Elmely.

Som karetmagerlærling arbejdede jeg en gang imellem med elmetræ. Det var ikke en træsort jeg var særlig begejstret for, idet vedet lugtede fælt og var besværligt at arbejde med, men smukt var det, når det blev lamineret med ask.