Sider

mandag den 29. august 2016

Fællestur fra kl. 11:00 til midnat

Den årlige fællestur med efterfølgende middag, blev i år arrangeret til i lørdags den 27. august.
Mødested og tid var Hestehoved kl. 11:00
På Slotø stødte efter aftale 2 roere fra Langø til og vi roede derefter til Vejlø, hvor vi indtog frokosten.
I alt 9 personer deltog

Kaffepause på Enehøje hvor vi i lang tid sad og kogte i solen og hyggesnakkede

Kl. ca. 18:00 mødtes vi omklædte i dette miljø, hvor vi spiste et overdådigt og veltilberedt smagfuldt 3 retters måltid, Her blev vi hængende til næsten midnat under den klare nattehimmel.
 Stor tak for mad og gæstfrihed til Merethe og Henrik.

Vi roede ca. 15 km.

torsdag den 25. august 2016

Enehøje rundt

Gunnar, Karen og jeg fik det til at flaske sig, så vi kunne få en eftermiddag/aften på fjorden i lidt uroligt vejr,

 men på vestsiden af Enehøje fandt Gunnar og Karen et egnet sted med lidt læ, hvor vi opholdt os en 2 - 3 timer med badning, eftermiddagskaffe, aftensmad, øl og snak.
 Jørgen havde vi ikke kunnet få fat i, da han havde foretaget sig andre ting. Blandt andet havde han været ude at sætte garn og så os for indadgående fra sin jolle. Jollen ligger i venstre side af billedet.

Ølpause
Alting får en ende, derfor hjemad inden det bliver mørkt.

Bakkede det sidste stykke

og da vi landede stod flere mennesker med kameraerne fremme og det gjorde jeg så også.

Tak for turen

fredag den 19. august 2016

2 landgange

Dagens tur rundt i fjorden hvor jeg især lod mig flyde langsomt
langs Enehøjes vestkyst tæt på i højvande

Havde glemt at tage vand med, men huskede kaffen

Her trappen der er ved at gro til.

Vi har ikke ret meget natur i Danmark, men her er noget der ligner,

her med mange nedfaldne træer og grene og Langø i baggrunden

landgang på Enehøjes krumodde på sydspidsen af øen

med dette udkik til byens profil
(det er nødvendigt at klikke på billedet hvis du gider se det)
og så var der forresten disse forladte digesvalehuller
Har roet på fjorden i mange år og det er første gang jeg går i land på Kåreholm

Nå ja, mest fordi det er skyerne, der er medbestemmende for vandets farve

1. november 2006 havde vi en flodbølge på blandt andet Lolland og jeg tror det var den der gav dødsstødet til disse træer.
Det er disse udgåede træer, vi ofte ser havørnene hvile og nu har et af træerne lagt sig.

Hen under aften kørte jeg til badestranden ved Tårs, for at få en kold afvaskning. Her mødte jeg et hold kajakroere fra min barndomsby Køge, der havde slået lejr og som altid med Kaj Poulsen i front. Altid hyggeligt at mødes.





onsdag den 17. august 2016

Aftenstemning

Er efterhånden lidt halvtræt af OL i fjerneren og cyklede derfor en lille aftentur.

Panorama ved Hestehoved

Nær fuldmåne efter solnedgang

havnestemning sidst i den blå time

årgang 1938

Engang imellem  får jeg en besked via e-mail, telefon og nu her en SMS-besked og så undrer jeg mig over, at for mig en ukendt person skriver et så personligt brev.
Det rører!

Hej Erik.

Jeg er opmærksom på din årgang 1938.

Sikken en uselviskhed. Ikke en henvisning til en email eller andre overflødige medier, men jeg formoder at du har en smartphone eller lignende.

Formoder at du kan læse dette.

Jeg har læst dine sider om kajakbygning med stor interesse og vil ikke kommentere dette yderligere.

Men derimod dine problemer om håndværket, kajakbygning, problemer med web-editoren osv. er begavet litteratur.

Jeg har læst det hele som var det en roman.

Hør lige her, en mand på din alder med så stor en indsigt, tid til barnebarn, dovenskab, naturoplevelser, blogs, rhododendronbed og disses surhed, kajakkrise, konen, at montere en autorude med fruens hjælp, kajakvenner og andre ligesindede burde udgive en bog.

Jeg ønsker dig alt godt i fremtiden.

Med venlig hilsen
Jeg har slettet afsenderens navn!

Det er ikke første gang, jeg er blevet bedt om at skrive en bog, men jeg mangler både boglig viden, grammatisk indsigt og fantasi.

Da jeg mente dette brev fortjente at komme ind her i min dagbog, lykkedes det mig at kopiere SMS én og overført den til min google-mail, så jeg kunne kopierer teksten og sætte den ind på denne side.