Sider

mandag den 30. april 2012

Per Bak bygger Frej

Per Bak der byggede en Njord for nogle år siden, er nu i fuld gang med at bygge en Frej, begge designet af Björn Thomasson.
Per kunne denne gang ikke komme indendørs og har derfor rejst et interimistisk værksted, hvor han er gået i gang med at "føde" Frej.
I sommerhalvåret er det muligt at bygge under halvtag, hvilket giver nogle muligheder for dem der ikke har et  lokale
her bliver bygget uden hæfteklammer

søndag den 15. april 2012

Lørdagstur

I går skulle jeg bare ud og have lidt motion, satte i på Hestehoved, roede nordpå for at passere Tårs for derefter at tage videre ud i Langelandsbæltet, men ved Tårs blæste der en ikke særlig hård men meget kold vind ude fra bæltet, jeg vendte derfor om af hensyn til mit velbefindende, krydsede lidt for at få nogle km. i kroppen, solen dukkede af og til op og varmede behageligt og tog derfor over til Vejlø, hvor jeg fandt en plads i solen med læ. Her spiste jeg mine medbragte håndmadder og drak min kaffe.

et af mine favoritsteder for en rast

På hele turen undredes jeg over hvor få mennesker der benyttede dette fantastiske område,
men på den anden side, var her mange mennesker, var det måske ikke et så fantastisk område længere.





Jeg mødte ikke andre roere på vandet. Nakskov Roklub har standeren oppe,
men portene er lukkede og ingen medlemmer at se.
Nakskov Skibsværfts Roklub havde også haft standerhejsning, men heller
ikke her var der nogen medlemmer at se.
Her lagde vinden sig helt. Hvor er her herligt.
Jeg følte mig næsten som "Palle Alene I Verden". Kun med den forskel at jeg var vågen.







I alt 23 km.

fredag den 13. april 2012

Udstillingen på Biblioteket

Udstillingen på Nakskov Bibliotek afsluttes på mandag den 16. april kl. 1300

på mandag kommer disse 2 hjem igen

En skibsværftskrans endeligt?

Gårsdagens tur med madpakke, uden andet mål end at ro og spise den medbragte mad og tømme kaffekanden.
Lige for tiden ønsker de jordrugende fugle ikke at jeg nærmer mig øer og holme, så jeg holder mig i ærbødig afstand fra deres redesteder.













gårsdagens tur 16km.
diset men smukt vejr


klemmer & kaffe
skibsværftskranen der her venter på sit endeligt
Inden jeg roede tilbage til udgangspunktet, drev min nysgerrighed mig ind i havnen, for der som adskillige andre at opleve en havnekrans endeligt.
Den har i flere år været averteret til salg. Da ingen købere har vist interesse, er det nu opgivet og den skal nu skrottes. Dødsdommen skulle eksekveres kl. 1500. Ca. 200 mennesker havde samlet sig ved havneområdet for at se den faldende kæmpe.
Man havde efter journalisters udsagn tilkaldt en ekspert, der skulle fælde dette havnesymbol med krudt.
Kl. 1500 lød sirenen der forvarsler sprængning, et kæmpedrøn lød og kranen blev stående. Derefter "tøffede" vi alle sammen lidt skuffede hjem.

onsdag den 11. april 2012

Kaj Poulsen

Han ror mange lange ture, han har et dejligt lune, han er ikke helt ung, selv om han er væsentlig yngre end mig, for mig er han er nærmest en levende legende. Jeg mødte ham på en cykeltur i dag, han var ikke på cykel, men jeg så ham, da jeg nåede til Tårs Fiskeri/og Lystbådehavn, hvor han havde slået teltet op nede på stranden og hængt alt til tørre på et plankeværk. Selvfølgelig, det var Kaj Poulsen.
Kaj Poulsen var startet i kajak fra Kalvehave på Sydøstsjælland, havde roet over Storstrømmen vest om Lolland og efter nogle dage med megen modvind og regn nået foreløbig til Tårs på Vestlolland.

her står han så, efter nogle dage med regn og hård modvind med alt
sit våde habengut
og her hans gode gamle VKV der ligger klar til at bære ham videre frem i morgen
Første gang jeg hørte om Kaj, var engang midt i 90erne, da han roede, jeg tror det var fra Fakse Ladeplads, men i hvert fald til Nordkap.
I sidste uge læste jeg i "Havkajak Info" om hans og Åse Uttenthal´s tur rundt i Diskobugten på Grønland år 2011. Fed tur. Så er der mange der spørger. Hvorfor gør han det? Jo, det er fordi, det er nødvendigt! Men det er der nogen der ikke kan forstå - og det er synd for dem. Jeg har i hvert fald ikke vanskeligt ved at forstå ham.

For 2 - 3 år siden roede jeg en enkelt dagtur sammen med ham på Nakskov Fjord.

torsdag den 5. april 2012

Skærtorsdag i klart vejr

Anne skulle ha´ en veninde på besøg og da jeg er overfølsom over for støj, overtalte Anne mig til at tage på vandet;o)
Selv om der var en svag men kold vind fra en vestlig retning, havde jeg ikke problemer med at holde varmen på fjorden, solen skinnede og der var ikke en eneste sky på himlen og da jeg så lige har erhvervet mig et par dykkerhandsker til vinterbrug, frøs jeg heller ikke på mine hænder.

Udover mange fugle var dette det eneste liv turen rundt på vandet
Det blev til en lille tur på 11 km. uden hvil.
Man skal jo starte småt, men jeg kom også lidt halvsent af sted og da jeg gerne vil i land, inden temperaturen falder alt for meget, med tanke på den frossenpind jeg er, var det godt nok.