Sider

torsdag den 26. september 2013

I havørnens rige




Det er nu ikke mange gange jeg har set havørne på fjorden i år, men så i går da jeg roede ind i Bogøbugten, hængte der lavt over Store Vejlø Skov 4 havørne og højere oppe flere rovfugle, der svævede så højt oppe, at jeg ikke kunne bestemme dem. Lidt efter lidt fløj ørnene hen over mig, men den ene, en ung fugl, svævede over mit hoved og jeg lå på ryggen hen over agterdækket og tog ovenstående billede. Som det kan ses, for langt væk for et kompakt kamera.
Bliver altid lidt "høj" i selskab med disse store fugle.

I læ af Lille Vejlø Skov

Hen over Bogøbugten i rygvind tog vinden lidt til og blæste mig koldt i nakken 

og så var jeg glad for, at have taget hjelmen med, men vil helst tage den på inde i læ, da den skal trækkes hårdt nedover mit grødhoved. Jeg slipper helst ikke min åre i bølger, når jeg sidder i min Njord.


Med et smut ind i havnen, blev det 17 km.

Årstiden suppleret med min alder og mageligheden, har de sidste 10 - 12 år gjort mig til en frossenpind. Så længe jeg ror, kan jeg sagtens holde varmen, men når jeg går og pakker sammen på denne årstid, fryser jeg noget så jammerligt.

fredag den 13. september 2013

Himmel og hav

Torsdag blev en særlig dag på vandet. Nakskov Fjord og Langelandsbælt lå blankt uden krusninger af betydning, himlen oversået af skyer i forskellige nuancer og mønstre. En dag hvor jeg føler mig utrolig privilegeret, hvor man næsten har vandoverfladen for sig selv, en dag hvor jeg ikke ønsker alt for mange turister. Jo, de egoistiske træk i mit sind skræmmer.
23 km.  fra Hestehoved og langs kysten af Langelandsbælt
Billederne bør forstørres, når nu himmel og hav viser sig fra den smukke side
Her ses Frejs krumme køllinje tydeligt. Pausen blev holdt her med udsigt mod nord, hvor Vensholm skimtes til højre i billedet,
Langeland i baggrunden mod vest
og mod syd med færgen mellem Langeland og Lolland
Hjemover på en dag hvor vand og himmel samarbejdede på at gi´ mig en go´ oplevelse.

onsdag den 4. september 2013

Ingen vind ingen sol

I dag med Jørgen og Gunnar på fjorden hvor vandspejl og himmel optrådte i gråt og gråt betyder i denne forbindelse ikke trist men spændende og smukt.
Vandet der udgjorde himlens spejl, lå i nogle tilfælde som som bly andre gange som kviksølv, der ændrede sig hele tiden på trods af vindstille.

Selv om kajakroere godt kan li´ bølger, er dette gråtonede vandspejl noget særligt.
Middagshvil med mad, kaffe og basse holdt vi på det nordvestlige Enehøje.



14 km.
Det er for os alle 3 en gave, at kunne tage af sted på en hverdag. Vi blev i hvert fald enige om, at bruge de sidste centimeter af målebåndet på den gode måde.