Sider

lørdag den 24. marts 2012

"Havørnens nye rede"

Næsten hver gang jeg har bygget en kajak, får jeg ikke rigtigt bygget den færdig. Det ender næsten altid med, at finder en nem løsning til min siddekomfort.

sådan har den set ud i flere år

her er min nye rede



Jamen hvorfor gider jeg så det, når jeg næsten aldrig ror i den mere?
Lang historie med en kort begrundelse.
For et par år siden ville jeg låne Anders Jalakas bog "BYG DIN EGEN TRÄ KAJAK" på Biblioteket, men bogen fandtes ikke på danske biblioteker, så en bibliotekar der var interesseret i kajakker, tog den hjem fra Sverige. Bogen viste sig så ikke at have nogen interesse for mig alligevel.
Senere henvendte samme bibliotekar sig til mig, for at få 2 af mine kajakker udstillet på Nakskov Bibliotek fra 30. marts til 16. april i år og det skulle absolut være Havørnen og Thule/2.
Derfor måtte jeg lige gøre Havørnen færdig.


Havørnen

Thule/2

Thule/2 skal ikke laves om

fredag den 23. marts 2012

Årets første tur

Jørgen og jeg i "fuld ornat" d.v.s. tørdragt, vinterstøvler, svømmevest, uldundertrøje og svedundertøj står klar på Hestehoved Strand, til årets første tur på vandet med vore havkajakker der har 2 skot og 2 vandtætte luger og hvad sker der så? Jo, en roer fra Farum medbringende en combi-kajak med ét skot og én luge, han var iført shorts, badesko, en trøje og ingen svømmevest og manden havde besluttet sig for at ro til Enehøje samme sted fra som vi.
Vi holdt lidt øje med ham så længe vi kunne og se han af og til måtte bøje af for bølgerne, men han kom så langt ud at vi efterhånden ikke kunne se ham mere.
Ja, sådan er det når 2 kulturer mødes. Nogle af disse roere fra de gamle kapkajak-klubber tager ikke sikkerheden så tungt.
Da vi vendte tilbage til Hestehoved, var "gæsteroerens" bil væk og vi åndede lettede op.

Ved at være klar til afgang, mens vi betragter gæsteroerens påklædning med undren.

Vi roede ikke ret langt, men til gengæld en meget lang hyggelig pause garneret med kaffe og en øl.
Det blev kun til 9 km., men vi er jo heller ikke så unge mere:))

lørdag den 17. marts 2012

Mikkels Black Pearl / finesser

Jeg har med stor interesse fulgt Mikkel Gundersen´s bygning af en Black Pearl på hans hjemmeside.

Jamen er det da bare ikke det samme, hver gang der er én der bygger en kajak? Nej det er det ikke, fordi der heldigvis er mange der eksperimenterer, med det de har fået fingrene i.
Derfor kigger jeg kajakbyggere over skuldrene, i håb om at lære nogle nye finesser, eller bare blive bekræftet i, at det er godt nok, det jeg gør selv .
Men her er der altså nye finesser.

her ligger den så med bunden i vejret. Glæd Jer til han vender den om

eksembel på en lugelås

detalje af lugelåsen

Og går man så lidt tilbage i tidsforløbet vil det være muligt også at se den justerbare finne.

DERFOR

onsdag den 14. marts 2012

Reparation af Per Baks Njord

Per Bak har sendt et par billeder.
Efter mødet med en spids sten, har Per over et år roet med gaffatape i bunden af sin Njord.
Der skal ellers meget til, at slå hul i en stripkajak og havde det været en fabriksfremstillet glasfiberkajak havde hullet været mindst lige så stort.
Har man selv bygget kajakken, er det ganske let at reparerer den igen.


her er hullet

en passende bid skæres bort og lakken skrabes af omkring  hullet

De tilpassede lister limes i, slibes, ny epoxy og væv lægges på ud og indvendig,
derefter nogle lag lak og vupti er kajakken klar igen.
Nu har Per så repareret den og så gør det ikke noget,
at man kan se reparationen. Tværtimod.

søndag den 11. marts 2012

Lolland Kystkulturcenter


Hvad er Lolland Kystkulturcenter? Nemmest er det at henvise til hjemmesiden




Jeg ser det som en håndfuld ildsjæle, der med alle lovlige midler arbejder seriøst for at give et aktuelt, historisk og fremtidig indblik i hvad et sådan kulturcenter indebærer.
Hvis Deres visioner indfries, (hvad jeg fornemmer de gør) bliver det et positivt aktiv for Lolland og Falster.


 billede af Kystkulturcenteret som arkitekterne fra White ser i fremtiden
Det gamle bådværft der ligger på Plutteøen er under renovering af ihærdige unge mennesker fra Lolland Produktionsskolen

lørdag den 3. marts 2012

Foredrag af Erik B. Jørgensen

Nysted Roklub var i aftes vært ved Erik B. Jørgensens foredrag "Skandinavien Rundt 2011".
Det blev en aften  med fuldt hus i Nysted Biograf Teater

Erik fortalte med begejstring om naturen, om de mennesker han mødte, og de der havde hjulpet ham.
Jeg tror at alle tilhørere fornemmede mange af de anstrengelser og oplevelser han havde på turen.

Langt bedre fredagsunderholdning end X-Factor foran TV.