Sider

torsdag den 23. juni 2016

Lille morgentur

Tog fra Hestehoved lidt før 08:00 bare for at røre mig lidt

Allerede efter et par km. måtte jeg i land for at tage jakken af. Jo det var en varm morgen
Denne halve vognaksel har ligget her alle de år jeg har roet på fjorden. I øvrigt er dækket så nedslidt, at det er ulovligt))

Grumset billede

Nu hvor pesticiderne bliver sprøjtet udover det ganske land, tænker jeg, hvor mange af disse giftstoffer trænger ned til drænene og dermed videre ud i fjorden.
Kan alligevel ikke gøre noget ved det, så jeg glemmer det.
Mere end 11 km. kunne det ikke blive til og det faktisk lidt for varmt;o)

torsdag den 16. juni 2016

Aftentur til Tårs

Med en god kajakven tog vi på en overskyet kølig aften i lunt vand en tur på fjorden, der i dag er avanceret til "Naturpark Nakskov Fjord".
Jeg ved ikke rigtigt hvilken betydning, den nye titel til fjorden kan have fordi, så længe det omkringliggende landbrug udleder så meget kvælstof, via dræn, kanaler og pumpestationer, har det ikke en skid med natur at gøre.
Nå men der er jo nok nogen, der kan se en eller anden fordel deri.

Det skal nu ikke ødelægge vores ture på fjorden, der er utrolig smuk, når bare vi kan abstrahere fra den noget ækle bundvegetation, der er oppe at vende i øjeblikket.

Efter at ha´ roet i rygvind fra Hestehoved og ind i Tårs Fiskeri og Lystbådehavn, returnerede vi i modvind til Vejlø, hvor vi indtog mad og kaffe 

i læ af en lille vold, mens regnen så stille faldt

En tur på 14 km. uden smerter. Det går stærkt fremad.
Tak for turen!

torsdag den 9. juni 2016

Bare en af de morgener

Når jeg ligger i min seng, har jeg denne udsigt. Det er godt nok ikke vandudsigt, men søjlepoplen er en god vindindikator.
I aftes da jeg gik i seng, susede det i træets krone og med denne lyd, faldt jeg i søvn. Her til morgen vågnede jeg ved 5tiden og der var ikke et blad der rørte sig på træets grene og da min dag ikke er belastet med pligter, var det nærliggende for mig, at teste skulderen nu hvor der ingen vind var. Jeg har lovet
fysioterapeuten ikke at belaste skulderen for meget.
Og hold da kæft for et dejligt vejr, her med kurs nord om Slotø.

Efter at have rundet Enehøje på returen

farvel tak for turen og skulderen har det godt.

13 gode km.



onsdag den 1. juni 2016

Dronningeeskort



Vækkeuret larmede kl. 05:30. Hvorfor var jeg endnu ikke i stand til at forstå. Det regnede, var halvmørkt og blæsende, havde mest lyst til at lægge mig om på den anden side.
Åh ja, nu begyndte hjernen langsomt at fungere, der var et eller andet, jeg skulle.
Jeg havde lovet at deltage sammen med andre at eskortere Kongeskibet i havn. Der var ikke andet at gøre end at stå op.
Det lykkedes at få samlet en lille flok kajakroere  fra  området.
Her ligger vi og venter tålmodigt på det smukke skib.

Hvis du klikker på billedet, vil du se et lille fly og en svane, der ledsager skibet.
Er du ikke i stand til at se dronningen, er hun sandsynligvis bag de 2 røgfarvede vinduer.
Efter at have bragt skibet sikkert i Nakskov Havn, fik vi os på land en kop kaffe med basser til, mens vi kunne betragte det gamle men smukke skib.