Sider

mandag den 31. oktober 2011

Svømmehal

Igen var Nysted Roklub Så venlig at invitere til rulletræning i Nørre Alslev Svømmehal.

Vi var 3 medlemmer fra Nakskov Havkajakklub (siden er under konstruktion) der deltog.
Jeg tror at alle deltagere havde en god søndag eftermiddag. Jeg havde i hvert fald.

Det er lidt pinligt med mine billeder, idet de blev af ringe kvalitet. Nu kan jeg bare håbe jeg får nogle bedre fra Per Bak, der har rigtig mange i sit kamera fra dagen.

Her er nu Per Baks billeder







Mange rul går det godt med og andre kniber det med og til sidst er alle glade og trætte





                  

onsdag den 26. oktober 2011

Jens Lund bygger Qanik

Jeg eftersøgte andre stripbyggere der kan følges på nettet og her er endnu én.
Jens Lund fra Kolding der tidligere har bygget en Black Pearl er i fuld gang med at bygge en Qanik, som nu kan følges her
Kommer i tanke om, at Jens også har bygget en Kavat
2 farver i cedertræ

søndag den 23. oktober 2011

Nye kajakker

Nu hvor jeg ikke selv har bygget kajak siden sidste søsætning foråret 2010, er jeg begyndt at savne at følge med i andre byggeres aktiviteter på nettet. Der sker jo ikke en skid noget og så alligevel, Mikkel Gundersen er i fuld gang med en Black Pearl, Søren Krøjer arbejder på en Petrel og så er vi mange, der har fulgt Nic Ejsted, der på sin charmerende måde fortæller i ord og billeder om forløbet af hans opbygning af en Njord, der kan følges på Havkajakroernes forum.
Endelig er Henrik Kronborg begyndt på sin Black Pearl nr. 2, men vil jeg følge byggeriet af den, må jeg rejse mig fra kontorstolen og bevæger mig over i hans værksted, for at se hvad der sker.
Mikkels Black Pearl
Søren Krøjers Petrel
og Nic´s Njord der meget snart kan komme i vandet
Henriks BP har jeg ingen billeder af. Lige nu ligger byggeriet stille, men det kommer i gang til foråret.

Skulle nogen ligge inde med viden om andre "stripperes" aktiviteter på www, må i gerne give mig et praj.

søndag den 2. oktober 2011

En varm dag blandt sæler


John fra Errindlev ringede i fredags og inviterede mig på "sælsafari" ved Rødsand.
Vi tog ud fra Errindlev Havn kl. ca. 10 og satte kursen ud til et stenrev 4 - 5 km. fra land og her lå de lidt sky men meget nysgerrige sæler. Alle sten var optaget, både de der stak op over vandspejlet og de sten, der lå gemt under overfladen. På de sten der lå gemt, så det ud som sælerne flød oven på vandet med hoved og hale løftede, så deres kroppe dannede elegante buer.
Vejret var noget af det bedste det har været dette sommerhalvår, vandet lå som et spejl, ikke en sky på himmelhvælvet, hele horisonten rundt lå en bræmme af dis, hvilket vel nok betød, at luftfugtigheden var høj.

et meget grumset billede af nogle få hvilende sæler. Jeg vil antage, der er ca. 50 - 75 sæler i hele området
Af de 39 billeder fra dagens tur var de fleste af meget ringe kvalitet, men ikke nok til at det har ødelagt nogle gode oplevelser.
bag John og en enkelt sæl anes nogle af de ca. 150 møller der er anbragt et par km.syd for Rødsand
Qanik og Black Pearl lagt til hvile mens John og jeg holder kaffepause på én af Rødsands mange sandøer
Black Pearl & Qanik side om side.
Ved Hyllekrog Fyr gik vi i land for at tømme madkasserne. Jeg når at køle mig af i de dovne dønninger der rullede ind mod kysten, inden vi gik op til fyret, hvor vi holdt pausen
Hyllekrog Fyr der er slukket af staten og åben for offentligheden
vue ned til vore kajakker oppe fra fyrtårnet, der naturligvis skulle bestiges
den røde er udturen og den brune returen. 21 km.
Det blev en oplevelsesrig kajaktur der på alle måder kan anbefales.

billede af Rødsand der strækker sig fra Hyllekrog på Lolland til Gedser på Falster.