Sider

mandag den 28. august 2017

Ingefær

Dansk Ingefær og italiensk ingefær har intet med den spiselige ingefær at gøre snarere tvært imod. De førstnævnte et giftige, men røddernes duft kan minde lidt om aromaen fra ingefær, derfor har de fejlagtigt fået disse navne.
Klik på billedet jeg tog i dag ved Nakskov Indrefjord. Men om det er dansk eller italiensk ingefær, ved jeg ikke.
1. september: Efter at have læst lidt på lektien viser det sig, at de på billedet viste, er Dansk Ingefær, da denne art mister bladene i løbet af sommeren. Samtidigt viser det sig at der findes Dansk, Plettet og Italiensk Ingefær.
Så for ikke at gøre forvirringen fuldkommen, har jeg nedenfor linket til alle 3 arter.


Dyrk den selv

Flere her 

Det har ikke en skid med kajak at gøre, men livet er også andet;o)

lørdag den 26. august 2017

Lørdag formiddag

Det må være noget enerverende for andre at kigge med her, men da det samtidig er en dagbog for mig, fortsætter jeg:-)

Stod ud lidt før otte fra Hestehoved og hjemme igen lidt over tolv.
vindstille
Fik jaget 532 grågæs op - - - sådan ca.
Hvad skal jeg sige

26,1 km.

søndag den 20. august 2017

Stadig utæt for vand

Tog til Hestehoved i går formiddag sammen med flere andre. Vandet så mere eller mindre umuligt ud for mig og andre at tage ud i, vi tog derfor ind til en af roklubberne i havnen, for der at anvende en deres flydebroer.
Nu fornemmer jeg min alderdom, fordi jeg ikke engang kunne holde balancen på den urolige ponton og jeg opgav derfor at tage sammen ud med de andre.
Derfor tog jeg alene afsted for at finde et roligere område at sætte Perlen i. Efter lidt søgen faldt valget på en strand tæt på Blans Havn.
 Det blev til en stadig blæsende tur, men i rimelig læ af land
med en smuk kyststrækning
og her hvor jeg satte kajakken i stod strandastersen i flor 
med udsigt til blandt andet Lindholm

Det blev til en kort tur, idet jeg skulle være sammen med de kajakroere jeg forlod i Nakskov Havn.
Det blev i øvrigt en meget hyggelig aften med god mad og dejlige mennesker.

Forreste lastrum på Black Pearl er stadig lidt utæt, så der er lidt at arbejde på endnu.

8 km.




mandag den 7. august 2017

Morgenmotion

Ved ottetiden stod jeg ud fra Hestehoved bare for at komme ud at røre mig.
Ved den sidste pynt før Sletnæsbugten rejste en ung havørn sig 30 meter fra mig og fløj roligt over mod Vejlø, en gravand fløj skræppende op fra vandet, for at jage den væk fra sine ællinger og et par måger kom og hjalp til.
Da ørnen nåede over i nærheden af Vejlø brød helvede løs. Et parhundrede fugle fløj larmende op og herefter sænkede roen sig igen. Måske fik den unge ørn lidt at spise, men mange jagtforsøg må gøres for disse unge fugle, før byttet sidder i kloen.
lige for ligger den flade ende af Vejlø og til højre ses Enehøje. Helt ude i baggrunden anes Langø


12 km.

onsdag den 2. august 2017

Stille tirsdag morgen

Kl. ca. 7.30 på en stille morgen med udsigt til badebroen ved Hestehoved
med kaffepause på en strandbred i Langelandsbæltet
med denne baggrund
og denne udsigt.
Klikkes der på billedet kan Langeland svagt anes i disen

21 km.