En ode til elmen

Sad og ryddede op på computerens skrivebord og fandt nedenstående tur i skoven.


Elmetræet gennem mange år var på det nærmest uddødt, da jeg for en del år siden på en cykeltur, så jeg i skovstiens ene side så et lille ca. 3 meter højt elmetræ med friske manna på.
Min begejstring for at se træet igen, rørte mig så meget, at jeg måtte skrive derom.

Et frø har sovet i skovens muld

mens alle dets forfædre døde

nu spirer det op som fra jern til guld

og kom til min glæde i møde

Du skovens ukrudt med manna på

dit frø som børn vi spiste

troede ej du ku´ genopstå

men naturen sine kræfter viste

 

  

Naturens gang i skov og hegn
den læres kun når du er der
kom bare ud i sol og regn
og se at træerne er her

Før i tiden på landet var mange landbrugsbygninger omgivet af elme og mange husmandssteder og gårde hed derfor også Elmely.

Som karetmagerlærling arbejdede jeg en gang imellem med elmetræ. Det var ikke en træsort jeg var særlig begejstret for, idet veddet lugtede fælt og var besværligt at arbejde med, men smukt var det, når det blev lamineret med ask.