Sider

fredag den 8. juli 2016

Morgenmotion

Tog ud fra Hestehoved ved 7-tiden, roede mod nord, ikke de store oplevelser, men så klarede jeg mig med de små.
Mågeskrig, et par gråænder gjorde vrøvl, så over mod Vejlø, en voksen havørn med sin hvide hale og lyse hoved, blev fulgt til dørs af en enkelt måge, ørnen gled videre over Sletnæs og forsvandt ind over land, for måske der at finde roligere jagtmarker.
Vinden var svag, ca. 4 - 5 m/s, småfrøs da jeg satte i vandet, men det varede ikke længe før jeg fik varmen.


På returen fik solen mere og mere magt og i dette modlys begynder den at brænde skyerne af og i skrivende stund skinner solen fra en næsten skyfri himmel, men det ændrer sig i eftermiddag.
En halv snes km. kunne det blive til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar