Roede mellem Slotø og Vejlø, nord om Enehøje og ind et sted hvor der var lidt læ, hvor vi fornøjede os med den medbragte mad og kaffe samt basserne Gunnar hev frem fra sine gemmer.
Mens vi sad der og ordnede verdenssituationen, begyndte vi at høre stemmer. Det var en halv snes kajakroere fra København, der havde indlogeret sig i et af egnens mange sommerhuse for at lære Nakskov Fjord nærmere at kende. De gav udtryk for, at være begejstret for vores farvand, hvad man ikke kan fortænke dem i.
Her findes mad og kaffe frem. Vi måtte ved alle kyster vade i en dyb masse af ålegræs. |
Næste stop blev mellem Store Vejlø og Lille Vejlø skove, hvor den sidste kaffe blev drukket og igen fandt Gunnar noget sødt til ganen.
Da vi fortsatte med vinden i ryggen langs Lille Vejlø Skov begyndte solen at bryde gennem det ellers tykke skylag og varmede os på ryggen.
Her så vi ikke havørnen, men hørte dens kalden eller advarselsskrig inde fra skovens træer.
Turen sluttede med, at vi kørte hjem til Henrik, for at se hvor langt han er kommet med den Black Pearl han begyndte på sidste år, men hvor byggeriet har ligget stille gennem længere tid på grund af mange andre gøremål.
Traditionen tro sluttede vi af med en kold øl og mere god snak.
15 km.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar