Sider

onsdag den 24. september 2014

Damarks smukkeste fjord

At Danmarks smukkeste fjord er Nakskov Fjord, er selvfølgelig en påstand, men ikke desto mindre er den tæt på og måske er den det.
Denne gang er jeg på cykeltur langs noget af sydkysten og senere ind i Indreforden.

De uvidende kalder Vestlolland for "Udkantsdanmark", men det er vel nærmest "Vandkantsdanmark"

Alle billeder kan klikkes større

Omkring Nakskov er der for et par år siden etableret en grussti for cykler og gående/løbende og for lidt flere år siden blev hele diget ligeledes gjort farbart for cykle og fodfolket.
På ovenstående billede begynder digestien inde i nærheden af Nakskov Havn, for derefter at fortsætte til Rødbyhavn.



Dagen var vejrmæssigt enestående. En go´ dag at cykle i.



Flere steder i fjorden har fritidsfiskerne etableret sig med med joller for svaj og på græs.


Et kig fra en af molerne på Langø Havn over til Enehøje.


Dette hus er til salg
med denne udsigt

Ok - så var der lige denne km.

Tilbageturen langs Sydkajen ved havnen mod Indrefjorden
Nakskov Indrefjord ligger indenfor havnen og er et af åndehullerne i byen,

med vel nok Danmarks bedste abborrebestand

og nok et vue



Turen fortsætter hjem ad stien, her gennem den unge Krukholm Skov

På grusstien omkring byen er der lagt 2 broer over et par små vandløb

Et par gode timer på ca. 34 km.


søndag den 21. september 2014

Alene i dis, vindstille, sol og medvind

Efter pludselig indskydelse (og det er ikke så vanskeligt) tog jeg i går til Hestehoved for at sætte Njordén i vandet.                                                                                       
Herefter gik turen nordover forbi Tårs til stranden ved Frederiksdal.
Turen ud i vindstille og hjem i let rygvind. Bedre ku´ det ikke bli´.

Vindmøllerne stod stille

Hvor jeg gik i land for at tømme madposen, havde et marsvin lagt sig til hvile
Mange små tænder
Vue fra min rasteplads med kimingen der fortaber sig i disen og færgen i det diffuse modlys der kun er et tågeslør, der svæver i intetheden.
Det opskyllede marsvinekadaver der ligger i strandskyllet på denne side af kajakken


Rejnfan i 1. udviklingstrin.
Efter næsten 50 år i en branche  med svejserøg, kemi og opløsningsmidler har der ikke været meget lugtesans tilbage, så derfor har planten i mange år været en af mine favoritter, fordi jeg kunne mærke dens stærkt krydrede duft og så lyser den jo også op i landskabet.
Rejnfan  har 2 blomstringsperioder og her vist 3 udviklingstrin i samme time. Den sidste når nok ikke at blomstre i år.
Jeg roede de 19 km. i tørdragt, men hold da op hvor blev jeg våd af sved.

lørdag den 6. september 2014

2 gode dage

2 fine ture i godt selskab i denne uge men kun billeder fra den sidste.


Sent på eftermiddagen i går var vi 6 medlemmer fra vores lille klub, der drog af sted med madpakkerne under dæk. Roede Vejlø rundt og tømte madpakkerne på Slotø.

Tilbage ved Hestehoved fik vi et glimt af den nedadgående sol.

Tak for de gode selskaber.

lørdag den 16. august 2014

Blæsten går friskt over fjordens vande

Med Lindelse som udgangspunkt i dag kl. 09:00, stod jeg og gloede på de skummende bølger ude i sejlrenden, gråvejr og halvkoldt var det.
Man tager vel ikke hjem igen, når nu rotøjet var taget på. Måtte lige hanke lidt op i mig selv og tog af sted og det blev da heller ikke til ret meget mere end 1½ gang rundt om Vejlø.
Måtte virkelig tage fat for at ro mod vinden og præmien kom nå vinden kom ind bagfra. Herligt!

Solen brød gennem skylaget og et sted med læ gik jeg i land for at nyde en kop kaffe og et par stykker mad.

Stranden omkring mig bød på skrog

dun

og strandasters m.m.

I Onsevig på Lolland har sejlklubben en underafdeling med kajakroere, der er ret aktive og da jeg ikke skulle skynde mig hjem, kunne jeg lige smutte en tur der ud, for at se om de nu også var så aktive. Mine forventninger blev ikke gjort til skamme.

Her styrede Ella og Kjel dagens træning ud i selvredningens ædle kunst, så der ikke var et tørt stykke tøj tilbage.
Jo, de fik en trættende formiddag.



















lørdag den 9. august 2014

En stille blog

Der har ikke været megen aktivitet på denne blog længe. Jeg har dog roet lidt ind imellem, men andre ting har optaget mig.

I går eftermiddags smurte jeg madpakken og pakkede til en tur alene på fjorden.
Som vanligt gik turen fra Hestehoved, med kurs mod Langø og til Enehøje.

Gik i land på Enehøjes vestside, fik et svalende bad, spiste indholdet
fra køletasken og sad en stund på træstammen og nød varmen fra solen.
Åbner du billedet ses Langeland i baggrunden.
Udsigten fra mit "spisebord"




onsdag den 30. april 2014

Årets første tur

Af forskellige årsager kom jeg ikke på vandet før i går. Men sikke en dag.
Selfi sammen med en kendt person er så moderne, men her en lalleglad, langskægget, lollik med noget mere spændende, nemlig et for mig kendt farvand.
De første 10 minutter protesterede skuldrene over at skulle bevæges, men armene havde også hængt ubeskæftiget hele vinteren, så de skulle jo nok have været smurt lidt først.

Turen gik fra Hestehoved til ind i Sletnæsbugten og tilbag med pause på Vejlø.
Mere end 12 km blev det ikke til, men 12 km. af de gode.
  
Pause med klemmer og kaffe på Vejlø.

fredag den 7. marts 2014

Havkajakroernes Sommertræf 2014

Cyklede i går en tur ud til Kragenæs, hvor Havkajakroernes sommertræf 2014 er henlagt til.
Kragenæs en mindre by i nordøstlige Lolland ud til Smålandshavet hvorfra der er muligheder for planlægning af mange gode kajakture til nærliggende øer.
Teltpladsen er måske ikke den mest charmerende, men det er til gengæld, mange alle de kajakroere der dukker op.
Det blev til en tur, med 1 - 2 gr. c. i diset lidt blæsende vejr, hvor vinden bed i ansigtet.
39 km.



søndag den 2. marts 2014

Vandet trækker

Jeg tror at mange, der er født og opvokset ved hav, fjord, sø og åløb, har vanskeligt ved at undvære samme. Jeg har i hvert fald, skal helst se det hver dag, selvfølgelig kan der godt gå et par dage imellem, men hvad enten jeg cykler eller går ture, (løber ikke mere) går turen forbi noget vand.

 Udsigt fra Tårs Fiskerihavns mole mod Langeland der ligger ca. 12 km. mod vest. I går kunne jeg dårligt nok se vandet,
Dagen i går var som en forårsdag herhjemme i haven, men vidste at på en cykeltur, ville jeg komme ind i den tåge, der havde lagt sin klamme hånd flere steder og især i havets nærhed. Det var derfor nødvendigt at klæder sig varmt på.

Vender mig 180 grader og får denne udsigt og her er det ikke mine manglende fotografiske evner, der gør billedet tåget.

Min vej forbi Lindelse med udsigt til Slotø i Nakskov Fjord
Slog et smut forbi Hestehoved, hvor det uanset vind er muligt at sætte kajakken i vandet uden at bølgerne fylder cockpittet med vand
For disse 2 fugle er det altid forår
og her et parti fra Nakskov Indrefjord der er kendt for sine store aborre.
39 km.

tirsdag den 25. februar 2014

Redebygning

Så er havørnene i gang med redebygning igen, der kan følges her og er vi heldige har vi mulighed for at følge den eller de unger, der kan blive resultatet af deres formeringsevne.

Ørnene bygger videre på reden fra sidste år, hvor de fik en enkelt unge på vingerne.
Billedet er fra http://pandion.dof.dk/webtv i dag

lørdag den 30. november 2013

En anden slags kajakker

Tim Honore´ Mathiasen bygger en anden slags kajakker nemlig i finér.


Du finder ham på http://timskajakker.dk/ og en beskrivelse af arbejdsmetoden på denne underside.
Metoden har været anvendt i mange år, men jeg har aldrig set det anvendt på en kajak.
Resultatet taler for sig selv. Smukt!

onsdag den 13. november 2013

Kajakbygning når det er bedst

På Björn Thomassons hjemmeside under Nyheder vedr. gamle inuitfilm, er der en kommentar af Rune Forsberg med link til en helt fantastisk film om blandt andet kajakbygning og livet på en sommerboplads.
En film i et tempo der kan være vanskeligt, for dem der forlanger hurtige klip. Filmen er kun med de baggrundslyde, der er i lejrens område, til fortrydelse for de mennesker, der tror, der er baggrundsmusik i naturen.
6 ud af 6 stjerner



mandag den 28. oktober 2013

I svømmehal med Nysted Roklub

Nysted Roklub er meget gæstfrie, idet de bogstaveligt talt giver andre roere mulighed for at komme ind i varmen. Nemlig til træning i svømmehal.
De har i det hele taget været gode til at holde diverse kajaktræf for roere udefra. Så tak for det.
Denne gang som de sidste foregående år var valget Sakskøbing Svømmehal

Bassinet er bygget i vinkel 25 m. hver vej.
Vi var en halv snes mennesker og lidt færre kajakker.
Der blev badet flittigt i de 3 timer vi havde hallen til disposition.

Jeg var utrolig glad for at være med, idet jeg ikke har øvet rul siden sidste svømmehalsbesøg, hvilket kun kan tilskrives min egen magelighed.


Så blev der ellers pakket sammen i vintermørke, regn og blæst.
Det er Per Bak der pakker. (Per har bygget en Njord og en Frej) I forgrunden Jon der uden ret megen instruktion, rullede så det var en fornøjelse og det vel at mærke i den plastickajak som ses i billedet
Jeg havde min Frej med i hallen og den viste sig at være fremragende at rulle i, men jeg havde problemer med selvredninger på grund af det lille cockpit.

Billederne blev elendige, men eftermiddagen blev god;o)

torsdag den 17. oktober 2013

Trim af Frej

Jeg var lige blevet færdig med nyt sæde til Frej, det gamle var en øm affære. Derfor måtte jeg tage en ny form af et sæde fra "Kajaksport" (da den gamle form var smidt ud) og derefter tog jeg en kopi af formen og et nyt sæde blev støbt.
Selv om turen kun var på 16 km., havde jeg kun ondt i de gamle arbejdsskader, som vel alle "praktisk begavede" mennesker har tilegnet sig efter over 50 år på arbejdsmarkedet, så ser det ud til, at det er et sæde, mit sæde bliver tilfreds med.
Her beskrivelse af sædet til Njord
På billedet ser det ud som om sædet er skævt, men det er fordi kajakken hælder i forhold til kameravinklen.
billederne er mørke, men det var også en mørk dag. En fotograf kunne gøre det langt bedre




En ø jeg aldrig har betrådt, er Rommerholm. Øen er en rigtig guanoø og stinker lige sådan. Derfor.



Hvis du forstørrer billedet, kan du se hvem der er årsag til stanken. Det er skarvene, der ses på stenene fra en tidligere bådebro. Men i år har der ikke været ret mange ynglende fugle, idet de har skidt så meget, at de vel ikke kan holde ud at være der selv og flyttet til en anden ø, som de så også kan ødelægge.
Tidligere kunne vi få lov til at regulere bestanden, men da nogen efter pres fra stærke organisationer, har nedlagt forbud mod regulering af disse fugle, har fuglene nu en dominerende plads i vore fjorde og søområder, til stor fortrydelse for fiskerne, hvad enten det er lyst, fritids, bierhvervs eller erhvervsfiskere.
Jeg kunne fortsætte med mine moralske opstød: Hvis nu alle fiskere kunne totalfrede torsken i 2 -3 år og skarven blev nedgraderet til en fjerdedel, så skulle jeg ud og fisk´;o))

`
Turen på fjorden med landgang på Rommerholm hvor jeg tog nogle flere elendige billeder, afsluttedes med at ro over langs Lille Vejlø Skov, for at se, om der ikke var en enkelt havørn og jeg skal da lige love for, at der blev kvitteret for mit valg.


Her er en af ørnene, jeg så mindst 5, men vil ikke sige hvor mange jeg tror jeg så
Turen blev på 16 km.

mandag den 7. oktober 2013

- ud af "hængekøjen"

Jeg stod i går på værkstedet for at fremstille et andet sæde til min Frej, jeg ikke bliver øm af, da Henrik sendte en sms, om jeg ville med på vandet.
Æh, jeg havde sådan set rigget af for denne sæson, men Henrik var lige blevet færdig med sin 2. version af en Black Pearl og hvis jeg strammede mig lidt an, kunne jeg vel nok få taget mig sammen til at komme ud af røret.
Det var fuldstændig som at være uden appetit og så maden kommer på bordet, at sulten melder sig, sådan reagerede jeg på Henriks sms.
Jeg fik hurtigt pakket og det gamle sæde i min Frej kunne jeg godt finde mig i endnu engang. Lidt ømhed i røven er en billig pris for en tur på fjorden.
En Black Pearls profil på vandet er noget særligt,


ikke ringere her i et leje af ålegræs
og her ved siden af min Frej.
Efter kaffe og brød lod vi vores kajakker glide ud i vandet igen.
Her på vestsiden af Enehøje hvor vi holdt rast, (mere for fornøjelsen end for nødvendighedens skyld) er det her snakken går, det er her vi vi bliver bevidst om skyernes påvirkning af havets farver og nuancer, det er her vi taler om kajakker og udstyr, det er også her venskaber opbygges og giver livet nye værdier.
Da vi roede ud havde vi endnu lidt sol på himlen, men efterhånden nærmede en kant af lammeskyer sig, da vi sad på Enehøje kunne vi se små regnbyger over Langeland og da vi nåede tilbage til Hestehoved, lysnede det som her fra vest.
Jo, atter en go´ dag på vandet og heldigvis til forargelse for enkelte, afsluttedes turen med en øl, hvorefter vi tog hjem til vore koner, bad, tørt tøj, mad og hygge.
13 km.
Henrik sendte nogle billeder i en væsentlig bedre kvalitet end mine.
Hestehoved Strand
Varmer hænder
og her i min Frej