Sider

mandag den 27. august 2012

Weekendtur til Albuen

En hyggelig weekend i Lodshuset på Albuen med 9 andre medlemmer af Nakskov Havkajakklub, hvor hovedformålet er hyggeligt samvær, men undskyldningen for turen er et pålidelighedsløb. Pålidelighedsløbet der er et årligt tilbagevendende arrangement på forskellige lokaliteter, der dog for det meste har været i Lindelse, men hvor bestyrelsen denne gang valgte Albuen.
Kurs mod Albuen fra Langø


Lodshuset er nærmest et museum og da jeg havde valgt at overnatte på loftets gulv, fik jeg denne nostalgiske udsigt.



 Foto: Poul Himmelstrup.
Èn af stuerne



 Foto: Poul Himmelsstrup.
Et af værelserne. Der er 5 dobbeltværelser

 Brugbart og godkendt komfur

 Spisekammer med kælderlem.
Flere billeder her
Blå rute overfart, orange duelighedssejlads og brun hjemtur.
Lørdag 7 km. og søndag 5 km.

Ikke just sommervejr dog så vi lidt til solen lørdag aften.
Overfarten 7 m/s hjemturen 11 m/s i følge vejrstationen på Langø.

Mine billeder var/er meget dårlige, jeg håber på bedre billeder fra nogle af de andre medlemmer, jeg kan få lov at anvende her.

28. aug.12
Og herunder et par af af Poul Himmelstrups billeder.

En lille regnbyge ødelægger ikke det gode humør
Lige før hjemtur
Da min Njord er vanskelig at læsse på grund af de små luger, kom Qanikén ud fra gemmerne. Et godt valg til et par blæsende dage, her med et meget lille surf-

lørdag den 25. august 2012

Atter et smut til Enehøje

Det lader til vi er de samme der ror sammen i år.
Turen i går fra Hestehoved mod Langø, derefter mod Enehøje, lagde ind ved vestsiden, hvor vi vist nok mest for pral skyld badede, inden vi fik eftermiddagskaffen.

Her se måske nok lidt rodet ud på vestsiden af Enehøje, hvor træer, buske og jord skrider ned  mod vandet.
Det er her naturen hersker.
I baggrunden Langø
Godt 13 km.


lørdag den 18. august 2012

Lille tur med stor glæde

Udsætning ved Nybølle Strand. Her stod Gunnar og jeg ud fra i går og sikke en tur.
Næsten vindstille, lunt, let sløret himmel, en rigtig sommerdag uden det var for hedt.
Vi sigtede mod den vestlige ende af Rågø, Hvor vi gik i land ved en havn, der var i dyb forfald, men som tidligere har været en nødvendighed. I dag er Rågø og Rågø Kalv ubeboet.
Tidligere har jeg betragtet denne betonpram, der danner bølgebryder for den lille havn for en øjenbæ, men i går oplevede jeg en skønhed i forfald.
Betonprammen forlænget af en nu nedbrudt spunsvæg.
"Bølgebryderen" gemmer på en lille sandstrand hvorfra vi badede og holdt kaffepause, egentligt var der ikke behov for en pause, men basserne fra Havnegade Super skulle da guffes sammen med Gunnars medbragte kaffe.
Blev lidt fascineret af forfaldet og fandt det ligefremt smukt
og her under overfladen. den nederste tredjedel under overfladen de øverste to tredjedele er spejlbillede.
Her det gamle tårn fra "den kolde krig", som vi troede vi skulle op i for at nyde udsigten, men nederste trappe var udenfor rækkevidde.
Både på Rågø og Rågø Kalv græsser der mange (og det er rigtig mange) dådyr, men de er meget sky og derfor vanskelige at komme tæt på.
Mellem øerne er der ganske lavvandet.
4 havørne kom her forbi. (ingen billeder af dem)
Faldt nærmest i trance her mellem øernes skønhed. Eller var det bare fordi jeg sjældent kommer her, det bløde aftenlys, eller måske det stille vand?
11 kvalitets-km.

torsdag den 16. august 2012

Onsdagssejlads

Onsdagssejlads er ikke kun forbeholdt sejlere, vi tager også gerne på vandet om onsdagen.
Efter at have rundet Enehøjes nordende, fandt vi en plads med læ, hvorfra vi badede og derefter spiste den medbragte mad med dertilhørende vand. Meget festligt.
Man kan ikke sige, det er den store fantasi, vi lægger for dagen, men det er dejligt nemt at tage ud fra Hestehoved. Turens længde 13 km.
Gunnar med skarvenes ø "Rommerholm" i baggrunden. Skarvene har skidt deres redepladser ihjel og må bygge deres reder på jorden og ellers er deres liv at tømme fiskernes garn for fisk.

Vestsiden af Enehøje.
Det er nødvendigt at klikke på dette billede, hvis du vil se insekterne stå som røgfaner over trætoppene.
Langø Havn set fra Enehøjes sydspids.
Langø er med sin beliggenhed en af fjordens perler.
Hjem til Nakskov
Vinden var efterhånden faldet helt, da vi roede mod syd langs vestsiden af Enehøje. Da vi rundede sydspidsen, hvor vi padlede i blegt roligt vand, kunne vi godt se, at vandet ændrede farve nogle få hundrede meter længere inde i fjorden og blev derfor klar over, at vi nu skulle på motionstur. Herligt.

tirsdag den 14. august 2012

Aftenens måltid på Enehøje

Vi tog ud fra Hestehoved kl. ca. 16 med Enehøjes nordspids som mål. Her badede vi i kort tid og var længe om at spise, snakke og se på vandet.
Det var rart at få rørt overkroppen, da det er et par uger siden jeg sidst har været på vandet. I mellemtiden er det kun blevet til nogle korte cykelture.
Det blev den direkte vej i god rygvind til aftensmaden
og lidt langsommere hjem i modvind
Det blev til godt 11 km. i dejligt rovejr afsluttende med en øl på Hestehoved Strand.

mandag den 30. juli 2012

Kort tid på vandet

D.M.I. gav mig kort tid på vandet, idet de truede med torden ved middagstid, så jeg luskede lidt rundt i nærheden af Hestehoved hvor jeg satte kajakken i vandet.
Turen gik helt ind i bunden af havnen i vindstille og medstrøm, fik lidt vind på vejen ud af havneløbet, roede over mod Lindelse og nu kunne jeg se hvordan skyerne trak sammen, vinden tog nu til, som var jeg i udkanten af en byge.
Tordenvejret afgav 3 lyn og ditto brag lidt efter jeg nåede hjem og afleverede ligeledes en stor sjat vand og så var det overstået.
Men det er jo aldrig til at vide hvor længe det varer.
Nu er der endelig nogen der er begyndt at renovere én af de gamle fragtbåde der ligge og skæmmer i havnen.

Her begynder skyerne så småt at blive til noget.
12 km.

fredag den 27. juli 2012

Bare en af disse aftner

Af flere forskellige årsager er jeg blevet på land, men nu efter 17 dage uden anden motion end cykling kom jeg endelig af sted i går eftermiddags kl. 16 og hjem kl. ca. 21.
Da det var badevejr undlod jeg at sætte i ved Hestehoved, her er det vanskeligt at komme af med bilen, da en stor del af den lokale befolkning ynder at tage derud, når solen skinner og vandet varmt.
Så det blev med udgangspunkt ved Lindelse. Et sted der ikke altid er lige lækkert at sætte i.
Herfra roede jeg nordpå ud af fjorden til ca. en km. fra Vensholm, jeg ellers havde tænkt mig at ro rundt om, men kom ikke længere end til Korsnakke, da det gamle skrog ville ha´ nyt brændstof på.
Længst bagude til højre ses Vensholm
På grund af det varme vejr roede jeg i bomuldsskjorte, men da den blev våd og modvinden herude var kølig, kom jeg til at fryse og nød meget at få tørt tøj på.
Klapsammenmadderne og kaffen hjemmefra fås ikke bedre, her kan Noma godt pakke sammen og glemme alt om deres fisefornemme betydning.
På turen tilbage var det blevet vindstille og meget varmt, måtte derfor i land igen for at blive kølet af med et bad ved en strand i nærheden af Frederiksdal for derefter at ro videre i bomuld.
 
Lige før jeg gik mod land for at tage det afkølende bad, gled jeg stille hen mod en lille stime af multer, hvoraf nogle af dem stod og ”græssede” med ryg og halefinner samt en del af deres rygge oven vande. Fisk på ca. 50 cm.
På hele turen var der, som der er det meste af sommeren, mange små flokke af disse pragtfulde fisk der flygter, når man er indenfor en rækkevidde af 5 – 6 m., men som man sjældent ser.
Og så blev det ellers bare en af de aftner der kan være så fantastiske her i Norden. Kajakken gled stille gennem vandet, åretagene kunne enkelte gange afgive et dryp på dækket, det var de forstyrrende lyde der var, selv fuglene var tavse.
At der så er en ny bundvænding i gang, skal ikke ødelægge stemningen.
 Dagens tur: 20 km.

fredag den 13. juli 2012

Så småt igang med Frej

Kajakken Frej er den næste i serien, jeg så småt er i gang med.
Opbygningen af Frej kan følges her

mandag den 9. juli 2012

Sejlede for langt ud i lille kajak

Kajak? Nej det var et "badedyr" de sejlede ud i, men de var heldige, at vinden ikke fik fat i dem, for så var de for alvor var drevet til havs.
Det står i Folketidende
De fik en lærestreg for livet.

Jeg skrev på min hjemmeside 22. juni 11:
  22. juni 11
Badesæsonen står for døren og der er ikke grænser for hvad nogle underlødige firmaer gør for at få kunder i butikken. Det er denne reklame*) et udtryk for.
Set i lyset af den uansvarlige ulykke, der blev skabt af Lundby Efterskole på Præstø Fjord, har "Harald Nyborg" ved denne reklame skabt mulighed for at starte ulykker for enkeltpersoner. Der er eksempelvis i annoncen anført: kajak/båd beregnet til sejlads på småsøer, åer floder og kanaler med vindstyrkeforhold op til 4 og bølger op til 0,5 m.
Os der bruger vandet ved godt, at der sikkert menes 4 m/s. Vindstyrke 4 svarer til 5,5 - 7,9 m/s., men det ved tante Oda ikke, når hun køber "kajakken" til sin nevø, eller når et par drenge (der ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger) køber dette badedyr på vej til stranden.
Men det kan godt være, jeg bare er blevet en gammel gnaven olding, der "ser" strandvaskere i opskyllet.

*) var en reklame fra Harald Nyborg med en kajak af tilsvarende type som på billedet i Dagbladets artikel.

Søndag med Gunnar og Søren

Søndag sad Søren i en kajak for første gang.
Vi tog som vanligt ud fra Hestehoved og sigtede mod Enehøje, hvor vi på øens vestside holdt en lang bade/spise/snakkepause.
Efter en for Søren lidt usikker udtur, kunne det tydeligt ses, at han blev lidt mere afslappet efter pausen.
Vi holdt yderligere en lille pause på Slotø, for derefter at returnere til Hestehoved.

Gunnar og Søren med Langø i baggrunden
Dagens tur 15 km.
Pause på Enehøje
og Slotø
En god hyggelig med megen sol i godt selskab.
Jeg tror Søren risikerer at blive afhængig af kajakroning, Han udtrykte stor glæde over at være med, men blev også træt af den sidste del af turen i modvind.

torsdag den 5. juli 2012

Tirsdag alene & onsdag med Gunnar

Tirsdag den røde 24 km. onsdag den grønne 17 km.
Tirsdag
Det gælder om at udnytte tiden, når der er mulighed derfor. Begge dage  med sol, overskyet, badning, vind, tirsdag også vindstille og gode ilandsætningssteder, Et liv som næsten kun kajakroere er forundt.

Spisepause på Albue Tange.
I baggrunden Enehøje, i horisonten ude til højre, anes Nakskov-byprofil.
På disse nyere strandarealer finder naturens egne planter fodfæste. Smukkere end nogen haver.
Nåh ja, så er der også bundvendinger
Langø By til højre
Hjemme igen tirsdag. Når man bor i en by, er udsigten fra vores bolig da ikke så ringe endda.
Måske fordi det er udkantsdanmark
Onsdag
Anne og jeg havde haft nogle ærinder og havde kørt 130 km og efter at ha´ spist frokost kl. ca. 1400, ringede Gunnar. 
Helt uden overtalelser fra hans side, aftalte vi at mødes kl. 1530 på Hestehoved og roede ud i nærheden af  Frederiksdal, holdt bade/spisepause og tilbage.
Tog kun et billede denne dag og jeg har sikkert vist noget lignende tidligere.

Hele færgen og lidt af Gunnar

mandag den 2. juli 2012

Ny siddekomfort i Njord

Min Njord blev søsat for 3 år siden og siddekomforten har langt fra været nogen luxus. Det har jeg gjort noget ved nu gennem en månedstid eller mere.

her sad jeg indtil for en månedstid siden
I et forsøg på at ændre tilstanden, har jeg lavet en afstøbning af det ene sæde fra Thule/2
Thule/2: Her sidder jeg som i en lænestol
afstøbning af originalen
blev til dette sæde, der er en afstøbning af formen oven for dette billede. Sædet har jeg nu justeret på af flere gange, fordi jeg ynder at sidde med strakte ben. Så derfor har jeg mange gange skåret af forkanten, for på den måde at finjustere sædets hældning, så jeg ikke glider fremad, henholdsvis får sovende ben og baller

Lændestøtten kunne også gøres bedre.

her er formet et et stykke "flamingo" og derefter beklædt det med glas og kul
Men jeg havde også problemer med at få plads til fødderne.

i flere af mine kajakker har jeg brugt tilsvarende arrangement som dette justerbar fodstøtte. Det har også været udmærket, men i Njordén har jeg haft problemer med at få plads til størrelse 46 i sko og har derfor fjernet arrangementet helt
så nu er det skiftet ud med forskellig tykkelser plader, der ligger an mod forreste skot og er beklædt med glas/og kulfibervæv.
Nu er mine tæer glade og dog stadig sure efter nogle timer i neoprensko  ;-)

Jeg var blevet mere og mere glad for Njorden og havde overvejet at bygge en ny med ocean-cockpit, men efter disse forbedringer af denne, har jeg i mit vægelsind skiftet mening endnu engang og købt tegninger. Denne gang til en Frej, du kan se opbygningen af her