Sider

torsdag den 16. august 2012

Onsdagssejlads

Onsdagssejlads er ikke kun forbeholdt sejlere, vi tager også gerne på vandet om onsdagen.
Efter at have rundet Enehøjes nordende, fandt vi en plads med læ, hvorfra vi badede og derefter spiste den medbragte mad med dertilhørende vand. Meget festligt.
Man kan ikke sige, det er den store fantasi, vi lægger for dagen, men det er dejligt nemt at tage ud fra Hestehoved. Turens længde 13 km.
Gunnar med skarvenes ø "Rommerholm" i baggrunden. Skarvene har skidt deres redepladser ihjel og må bygge deres reder på jorden og ellers er deres liv at tømme fiskernes garn for fisk.

Vestsiden af Enehøje.
Det er nødvendigt at klikke på dette billede, hvis du vil se insekterne stå som røgfaner over trætoppene.
Langø Havn set fra Enehøjes sydspids.
Langø er med sin beliggenhed en af fjordens perler.
Hjem til Nakskov
Vinden var efterhånden faldet helt, da vi roede mod syd langs vestsiden af Enehøje. Da vi rundede sydspidsen, hvor vi padlede i blegt roligt vand, kunne vi godt se, at vandet ændrede farve nogle få hundrede meter længere inde i fjorden og blev derfor klar over, at vi nu skulle på motionstur. Herligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar