Tak for turen

Der er mange ting at ordne, når man har hus og have.
Når vejret var som i går, måtte jeg efterlade den dårlige samvittighed herhjemme og tage på vandet.
Mens jeg stod og kreerede en gastronomisk madpakke, ( leverpostej med ost:) ringede Karen, der havde fået samme ide som mig og vi gjorde derfor en fælles tur på fjorden.

 Billederne blev mørke og grumsede, men det ødelagde ikke turen

Tog fra Hestehoved i let nordlig vind. Her passerer vi Rommerholm, der snart er skidt helt ihjel af den forhadte og for nogle elskede fugl skarven.

Her på østsiden af Enehøje fandt vi et godt sted med læ og nød maden, udsigten og den sol der i ny og næ lod sit lys skinne over os.

Vi var godt klar over, at vinden ville tage til i løbet af dagen, men ikke mere end 6 m/s. Så ingen grund til bekymring.
Vi roede nord om Enehøje, for på vestsiden at få glæde af rygvinden, men vinden var nu gået om i vest og nok mere end 6 m/s, der gav nogle rimelige bølger ind fra højre side. Vandet var stadig koldt og for en uge siden fandt jeg ud af, at mine rul ikke sidder lige i skabet, men kun en enkelt gang var jeg ved at overgive mig i bølgernes vold. Her blev en variation af støttetag afprøvet.

Da vi rundede sydspidsen af øen, var det med fuld drøn hjemover.

Tak for turen.

Eftermontering af ror

 Thule/2

I forbindelse med salget af Thule/2 indgik i aftalen, at der skulle eftermonteres et ror i kajakken, hvilket også var rimeligt, da kajakken kun har justerbar finne.

Nu kan man jo finde problemer alle vegne og dem ledte jeg så efter;0)
Alene det at finde ud af hvilket ror der skulle monteres, blev et problem, men efter samtale med en kajakpusher, der fandt de fleste af de dele frem, der kunne fungerer sammen, kom vi frem til nedenstående resultat.

Under dæk.
Kajakken er "født" med justerbare fodstøtter. Dette arrangement blev fjernet

Det agter fodstøtte hvor styrmanden sidder,
blev omdannet til disse pedaler, der glider let i skinnerne.

Over dæk.
Formede en egeklods med en slids, der smyger sig omkring agterenden, blev pålimet med
epoxy og med et par dyvler som ekstra sikkerhed,

der endte med dette resultat.

Mekanisk virker det perfekt, hvordan det ter sig i vandet, kommer an på en prøve.
Efter test: Roret virker upåklageligt.

Inspektionsluge

Forbereder mig så småt på bygning af en Black Pearl og funderer på om en af Watskis inspektionsluger er anvendelige som kajakluger.

Er denne luge forsøgt brugt som kajakluge og er den tæt?

Ørnene igen

Ørnene er tilbage i reden, så nu mangler der bare et par æg.

For få minutter siden lå hun og fladede ud på reden. Måske for at beskytte redeskålen mod regnen.

Billedforbindelsen kan være lidt ustabil
http://pandion.dof.dk/webtv?page=2

Modlys

I går formiddag lå jeg med hovedet inde i cockpittet på en kajak for at eftermontere et pedalarrangement til et slipror, da det gik op for mig, at der ikke var en lyd af vind udenfor. Fik hurtigt anbragt et par revler til montering af skinnerne, smurt madpakken, fandt kajakgrejet frem og så af sted til Hestehoved.

Da jeg fik rundet Skaldehoved, lå Lindelse og Hellenæs Skov og spejlede sig i bugtens stille overflade. (klik på billedet)

 

Turen der gik til stranden ved Frederiksdal, koncentrerede jeg mig om roteknik, (ja, jeg gør det stadig) idet der ikke var en krusning på vandet, der kunne forstyrre.

Ude i horisonten anedes en gang imellem Langeland i den lidt disede luft.

I modlys med udsigt mod Langø i det fjerne.
(Præcis sådan så det ud)

Solrig tur

Karen sendte i går aftes en invitation til medlemmerne af vores lille klub til en kajaktur på Danmarks smukkeste fjord.
Nu er det ikke alle der impulsivt kan tage af sted med så kort varsel. Men jeg ku´. Så Karen og jeg måtte klare det selv.
Dog kom Kim kom for at ønske os en god tur.

 Denne badebro ligger der altid og jeg har problemer med at lade være med at tage et billede af den.

Vi startede ved Hestehoved med vinden og solen i ryggen, roede syd om Slotø, øst om Rommerholm hvor vi udover at skulle se skarvernes aktivitet ved rederne også måtte finde os i at vores syn blev forstyrret af 2 havørne, roede syd om Enehøje for på vestsiden at holde middagspause.

Lige her er kajakkerne stedt til hvile og vil man se hvad det er, så klik på billederne og de bliver meget større.

I vores middagshvil hvor vi simrede i solen med de medbragte madpakker, te og kaffe. Måtte vi igen finde os i, at havørnene fløj over vores hoveder udover vandet og slog kolbøtte i lufthavet mens lærkerne larmede i baggrunden.
Hjemturen foregik i ro og mag i let modvind

Denne beskrivelse for at ingen skal blive altfor misundelige;0)

Vindstille

Karen inviterede på en eftermiddagstur på fjorden, hvor vi lagde fra land ved 15-tiden og var tilbage igen omkring kl. 19.00.
Vi roede i nordlig retning med en svag vind i ansigtet og med solen i ryggen, til vi gik i land i nærheden af Tårs et sted med læ, for der at drikke kaffe og få lidt fast føde.

Med denne udsigt under kaffepausen lagde vinden sig efterhånden helt og vi kunne nyde den varme, der nu kom fra solens stråler.

Vi roede hjemad i det sene eftermiddagslys på et vandspejl, der var - - - ja, et spejl, i dette fantastiske bløde lys der var med til at gøre turen til noget særligt.

Turen til Friisland gik mere direkte, hjemturen gik forbi Rommerholm, mest fordi vejret var som det blev, men også fordi vi skulle se om skarverne var i gang med forårets pligter. Og det var de.

Sol over Enehøje

Det var meget lavvandet, så vi måtte slæbe kajakkerne lidt længer end vi plejer.

Atter en god dag!

En solrig dag på fjorden

Et helt fantastisk vejr i går med sol hele dagen, svag vind og køligt, men hvor der var læ, var det
særdeles lunt og rart.

blåt i blåt

Tog fra Hestehoved mod nord og lagde mig over i læ på Vejlø. Her sad jeg i solen og bagte en times tid med et par madder og en kande kaffe og hørte fuglenes begyndende forår, inden jeg returnerede til udgangspunktet.

Ny sæson for havørneparret ved Hyllekrog

Som de forrige 2 år har DOF igen åbnet muligheden for at følge en ny sæson på redekanten.

Klik her for døgn-tv 

27. marts 2015

Desværre blev æggene stjålet den 20. marts.

Se æggetyven: http://pandion.dof.dk/kort-nyt/sensationel-video-af-tyven-i-reden

Reklamer

Jeg har i den tro, at jeg kunne få dækket udgifterne på min hjemmeside kajakbyg.dk ladet Google sætte reklamer ind på denne blog.
I december 2014 tjente  jeg 2kr. og 91 ører
I Januar 2015 er der indtil nu optjent 3 kr. og 20 ører

Jeg tror nok, jeg må finde en anden måde at tjene penge på:0)) Eller et billigere webhotel))

Årets første tur

Blev ringet op i søndags, om jeg ville med ud at ro i går mandag. Jeg tøvede en del og de der kender mig ved, at jeg er en pivskid, når jeg skal på vandet i januars kulde.
Men det tændte alligevel min glæde ved, at have mulighed for at komme på vandet, gik derfor ud til kajakreolen, for at udse en egnet kajak til den måske forekommende situation.
Min Qanik der er bedst egnet til denne årstid, er efter min nuværende dårlige fysiske tilstand for tung at bære rundt på og den anden kajak der er "køreklar" er min Njord, (den vejer ikke ret meget) de øvrige er jeg på en aller anden måde vokset fra.

Nå men ringede så tilbage og uden større begejstring bekræftede, at det ville jeg da gerne. Blev bagefter også lidt glad for, at der var nogen der gad at tage mig med ud og lufte mig lidt.

Det blev en tur fra Hestehoved, over i Bogøbugten, omkring Smedeholm, for derefter at
raste på nordspidsen af Lille Vejlø.

Stedet er ikke ret langt fra Hestehoved, men hvad er en kajaktur uden landgang, mad, kaffe og snak samt at der herfra udkig til det meste af fjorden.

Om 4 måneder er der blade på disse nøgne grene.

Et nyligt afpillet skrog, sandsynligvis fra en af de havørne vi så på vores vej.


Frøs meget på hænder og fødder, men det var prisen værd,

Kanoteknik for øvede

Efter at have set denne video på 7 minutter, får jeg helt lyst til at bygge en kano igen.
Prøv at se https://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=cyJHA_jrzaI
Et er at ro på stillevand, noget andet at ro i blæsevejr. Men roligt, afslappet og smukt ser det ud.

Bygning af en barkkano

En film på ca. en time uden baggrundsmusik kun med naturlige lyde.

Jeg har tidligere henvist til nedenstående link, men da jeg stadig synes den er relevant for det moderne menneske at se, får I den en gang til.

http://beta.nfb.ca/film/Cesar_et_son_Canot_d_ecorce/

Vinterkajak

Ved det tidlige morgengry, hvor skoven mod øst stadig var sort og himlen lysnede fra samme retning, de første vindpust gled kælent omkring toppen af den store poppel, de tidligste fugle vågnede for at starte dagen på den evindelige jagt efter føde, de sidste flagermus flaksede stadig rundt efter nattens sidste dessert. En smuk morgen havde taget sin begyndelse, med et let tågeslør hen over den 14 dage gamle vinterhvede, jeg anede det grønne skær fra.
Hvad skulle jeg bruge dagen til?
Jeg startede med at bekymre mig om hvor katten blev af, den plejede at komme hjem og tigge mad ved 6´tiden.
Bryggede en kande kaffe, smurte undtagelsesvis brød dertil, tøffede i seng igen og fortsatte med at læse den bog jeg slap i nat. Lidt efter dukkede katten op, den havde endnu engang overlevet både  tog og biler.

Min Qanik skulle gøres vinterklar. Dens fodstøtter der tilsammen vejer 1 kg., gør at kajakken vejer 21,3 kg. og med mine spaghettiarme er det for tungt, så hvert et gram jeg kan pille af den, er en gevinst. De blev demonteret og de huller der var nødvendige for monteringen blev lukket og en skumplade tilpasset, så det kunne presses op mod det forreste skot, så jeg havde mulighed for at skubbe kajakken frem gennem vandet.

Jeg kalder Qanikén for min vinterkajak, fordi jeg uden problemer kan have vinterstøvler på i den.

Hvad der nu var nærliggende, kan enhver forstå. Jeg smurte en lille madpakke, fandt en passende ro-beklædning, tog tøjet på hjemmefra og af sted med kajakken på taget af Peugeoten.

Det blev en tur, hvor fjorden hvæsede af mig, der var skum på bølgetoppene og modvinden gav lidt ekstra muskelvæv.
Som det ses på billedet, blev der også tid til madpakken.

Bagte i aftes grahamsbrød, primede et par skiver med leverpostej, så osten kunne blive hængende.

Mere end 9 km. blev det ikke til, men de var gode alle 9.

Damarks smukkeste fjord

At Danmarks smukkeste fjord er Nakskov Fjord, er selvfølgelig en påstand, men ikke desto mindre er den tæt på og måske er den det.
Denne gang er jeg på cykeltur langs noget af sydkysten og senere ind i Indreforden.
De uvidende kalder Vestlolland for "Udkantsdanmark", men det er vel nærmest "Vandkantsdanmark"

Alle billeder kan klikkes større

Omkring Nakskov er der for et par år siden etableret en grussti for cykler og gående/løbende og for lidt flere år siden blev hele diget ligeledes gjort farbart for cykle og fodfolket.
På ovenstående billede begynder digestien inde i nærheden af Nakskov Havn, for derefter at fortsætte til Rødbyhavn.

Dagen var vejrmæssigt enestående. En go´ dag at cykle i.

Flere steder i fjorden har fritidsfiskerne etableret sig med med joller for svaj og på græs.

Et kig fra en af molerne på Langø Havn over til Enehøje.

Dette hus er til salg

med denne udsigt

Ok - så var der lige denne km.

Tilbageturen langs Sydkajen ved havnen mod Indrefjorden

Nakskov Indrefjord ligger indenfor havnen og er et af åndehullerne i byen,

med vel nok Danmarks bedste abborrebestand

og nok et vue

Turen fortsætter hjem ad stien, her gennem den unge Krukholm Skov

På grusstien omkring byen er der lagt 2 broer over et par små vandløb

Et par gode timer på ca. 34 km.

Alene i dis, vindstille, sol og medvind

Efter pludselig indskydelse (og det er ikke så vanskeligt) tog jeg i går til Hestehoved for at sætte Njordén i vandet.                                                                                       
Herefter gik turen nordover forbi Tårs til stranden ved Frederiksdal.
Turen ud i vindstille og hjem i let rygvind. Bedre ku´ det ikke bli´.

Vindmøllerne stod stille

Hvor jeg gik i land for at tømme madposen, havde et marsvin lagt sig til hvile

Mange små tænder

Vue fra min rasteplads med kimingen der fortaber sig i disen og færgen i det diffuse modlys der kun er et tågeslør, der svæver i intetheden.

Det opskyllede marsvinekadaver der ligger i strandskyllet på denne side af kajakken

Rejnfan i 1. udviklingstrin.

Efter næsten 50 år i en branche  med svejserøg, kemi og opløsningsmidler har der ikke været meget lugtesans tilbage, så derfor har planten i mange år været en af mine favoritter, fordi jeg kunne mærke dens stærkt krydrede duft og så lyser den jo også op i landskabet.

Rejnfan  har 2 blomstringsperioder og her vist 3 udviklingstrin i samme time. Den sidste når nok ikke at blomstre i år.

Jeg roede de 19 km. i tørdragt, men hold da op hvor blev jeg våd af sved.