Alene i dis, vindstille, sol og medvind

Efter pludselig indskydelse (og det er ikke så vanskeligt) tog jeg i går til Hestehoved for at sætte Njordén i vandet.                                                                                       
Herefter gik turen nordover forbi Tårs til stranden ved Frederiksdal.
Turen ud i vindstille og hjem i let rygvind. Bedre ku´ det ikke bli´.

Vindmøllerne stod stille

Hvor jeg gik i land for at tømme madposen, havde et marsvin lagt sig til hvile

Mange små tænder

Vue fra min rasteplads med kimingen der fortaber sig i disen og færgen i det diffuse modlys der kun er et tågeslør, der svæver i intetheden.

Det opskyllede marsvinekadaver der ligger i strandskyllet på denne side af kajakken

Rejnfan i 1. udviklingstrin.

Efter næsten 50 år i en branche  med svejserøg, kemi og opløsningsmidler har der ikke været meget lugtesans tilbage, så derfor har planten i mange år været en af mine favoritter, fordi jeg kunne mærke dens stærkt krydrede duft og så lyser den jo også op i landskabet.

Rejnfan  har 2 blomstringsperioder og her vist 3 udviklingstrin i samme time. Den sidste når nok ikke at blomstre i år.

Jeg roede de 19 km. i tørdragt, men hold da op hvor blev jeg våd af sved.