Vinterkajak

Ved det tidlige morgengry, hvor skoven mod øst stadig var sort og himlen lysnede fra samme retning, de første vindpust gled kælent omkring toppen af den store poppel, de tidligste fugle vågnede for at starte dagen på den evindelige jagt efter føde, de sidste flagermus flaksede stadig rundt efter nattens sidste dessert. En smuk morgen havde taget sin begyndelse, med et let tågeslør hen over den 14 dage gamle vinterhvede, jeg anede det grønne skær fra.
Hvad skulle jeg bruge dagen til?
Jeg startede med at bekymre mig om hvor katten blev af, den plejede at komme hjem og tigge mad ved 6´tiden.
Bryggede en kande kaffe, smurte undtagelsesvis brød dertil, tøffede i seng igen og fortsatte med at læse den bog jeg slap i nat. Lidt efter dukkede katten op, den havde endnu engang overlevet både  tog og biler.

Min Qanik skulle gøres vinterklar. Dens fodstøtter der tilsammen vejer 1 kg., gør at kajakken vejer 21,3 kg. og med mine spaghettiarme er det for tungt, så hvert et gram jeg kan pille af den, er en gevinst. De blev demonteret og de huller der var nødvendige for monteringen blev lukket og en skumplade tilpasset, så det kunne presses op mod det forreste skot, så jeg havde mulighed for at skubbe kajakken frem gennem vandet.

Jeg kalder Qanikén for min vinterkajak, fordi jeg uden problemer kan have vinterstøvler på i den.

Hvad der nu var nærliggende, kan enhver forstå. Jeg smurte en lille madpakke, fandt en passende ro-beklædning, tog tøjet på hjemmefra og af sted med kajakken på taget af Peugeoten.

Det blev en tur, hvor fjorden hvæsede af mig, der var skum på bølgetoppene og modvinden gav lidt ekstra muskelvæv.
Som det ses på billedet, blev der også tid til madpakken.

Bagte i aftes grahamsbrød, primede et par skiver med leverpostej, så osten kunne blive hængende.

Mere end 9 km. blev det ikke til, men de var gode alle 9.