Sider

søndag den 28. april 2013

Lille søndagstur

Vinden skulle være 5 m/s men var lidt over 7 og nogenlunde samme lufttemperatur. Så koldt var det for den gamle mand at komme på vandet i dag.
En kort dag alene med madpakke, kaffe og lidt frugt.
Bunden af Sletnæsbugten
Ikke alt her i Udkantsdanmark er snorlige, men forfaldet kan da også være charmerende. (Øverste billede:o))
Pause på Vejlø. Jeg må da også gøre alting selv!
      En meget behagelig frokost i bagende sol og læ.


12 km.   

fredag den 26. april 2013

Screendump

Fik lige taget en skærmkopi af hanørnen, da den forlod reden.
Der er stadig kun en unge, men der er en lille mulighed for, at der kan klækkes endnu en.
Alle Screendumps fra DOF´s side, viser opvæksten af ungen/ungerne.
(29. april) Nu tror jeg ikke længere, der kommer unge ud af det sidste æg.

onsdag den 17. april 2013

Havørne igen

Ingen kan vel være i tvivl om min fascination af havørne og lige nu hvor Dansk Ornitologisk Forenings kamera fokuserer på et rugende havørnepar, er det dobbelt spændende.
Her forlader hannen reden, efter hunnen er kommet hjem med vidst nok en blishøne, den sad og plukkede på redekanten.
Billedet er en skærmkopi der viser det blodige kød fra byttet midt i billedet forneden.
Flere billeder her.

Det jeg formoder er en blishøne, er sandsynligvis en madpakke til ungerne, idet der blev lavet hul på det ene æg ved 18tiden, mens hunnen lå på æggene.
Pludselig gav hunnen nogle forsigtige, ja næsten hønelyde, der blev forstærket en smule da hannen kom tilbage.
Her lander hannen og man er næsten ikke i tvivl om , hvad hunnen forsøger at sige, menneskelige egenskaber nej men det virker som om hun vil sige noget. Hannen lægger sig meget forsigtigt på afkommet, efter hunnen forlod reden.
Billederne er stadig skærmkopier fra D.O.F´s hjemmeside.

18. april 13
 Hunnen, unge og æg

tirsdag den 16. april 2013

Årets første rotur

Sidste år blev det første rotur 23 marts, i år kom jeg ud den 16. april og det var bare herligt.
Det blev en tur, jeg kender til bevidstløshed og alligevel er turene aldrig ens.
 Klar til isætning fra Hestehoved,
med vinden i ryggen mod Lindelse og videre mod Sletnæs, begge steder med eftertragtede ejendomme i vandkanten
Da jeg var yngre, var de fleste af de huse der lå ud mod kysten beboet af mindrebemidlede tit og ofte fattige fiskere. Husene på det tidspunkt var ikke isolerede og derfor meget kolde om vinteren når vinden stod ind fra havet, derfor ønskede ingen andre at bo der.
Så fik ejendomsmæglerne den gode idet, at det var meget eftertragtet, at kunne se vand fra sin bolig, det blev nemmere at låne, vi fik råd til at renovere de gamle rønner, udbygge dem og få dem til at ligne en million, (som vi sagde dengang senere til flere mill) ejendomspriserne steg voldsomt, der kunne lånes kæmpebeløb i friværdien, boligboblen sprang og så sidder der en hel del mennesker i de selv samme huse og er blevet lige så fattige som de tidligere ejere. Ak ja.


i Sletnæsbukten på en nordvendt skråning, ligger der stadig lidt sne
Da jeg kom på højde med Sletnæs, tog vinden til, ganske vidst kun op til 8 m/s men det ville alligevel være koldt at sidde på land og spise håndmadder i den vind, derfor vendte jeg om og gik som så mange gange før i land på Vejlø på et sted med sol og læ,
 hvor den stod på vand og brød.
 Havde lagt liggeunderlag i bunden som isolation mod det kolde vand.

Mine gamle gigtsvage skuldre gjorde selvfølgelig knuder, men mon ikke det kan roes væk.

12 km.



fredag den 12. april 2013

Havørne live


DOF sender nu live fra en dansk havørnerede





For første gang nogensinde er det nu muligt at følge med i et dansk havørnepars hverdag. DOF har i forbindelse med Projekt Fokuseret Fugleforvaltning sat et kamera op ved en havørnerede, der ligger på et af Fugleværnsfondens reservater.

Herunder skærmkopier fra reden
 Du kan følge rugningen her. Her Ruger havørnehannen.
Der kommer nogle udfald i optagelsen en gang imellem. 
Men det meste af tiden er det ok.
 Hunnen har ikke rigtig styr på sin klædedragt
 Her lader hunnen os få lov til at se det ene æg
Klik på billedet! 
 og her begge
Vagtskifte: Hunnen sætter af fra redekanten og hannen tager over. 
 Selv om natten må de finde sig i at blive overbegloet.

Jeg dvæler lidt ved disse billeder fra DOF´s liveoptagelser, fordi det er den ægte vare. Naturoptagelse uden baggrundsmusik og forklaringer der menneskeliggør dyrenes adfærd.
Hvis teknikken ellers kan holde, er der underholdning i et par måneder endnu. 

14. april 13 kl. 13.20: 
 Vagtskifte kl.1320: Bøvlet at få klikket på det rigtige tidspunkt, men her overtager hunnen rugningen og hannen letter.
Samme dato kl ca 1800:
"Der er gået ørn i den"
 Hannen lander for at afløse hunnen, men efter nogle minutter,
 fløj den igen.

søndag den 7. april 2013

Jørn Claussen bygger Frej

Jørn Claussen bygger også en Frej.

Du kan følge byggeriet her


Det er for mig lige spændende, hver gang en kajakbygger går i gang med nyt byggeri.

"Snefald"

Havde i går overvejelser om en tur på vandet, men efter nogle nødvendige gøremål og frokost i haven, (vejret var jo fantastisk) så var det nødvendigt at montere tagbagagebærer og da jeg er et uordensmenneske og lidt doven, ville det også tage nogen tid at finde det grej, jeg skulle have på og med. Ja, så blev det ikke til noget.
Men så har jeg da heldigvis min cykel, for røre mig ville jeg. Efter en snes km. i tørt og fint føre, blev jeg kastet af cyklen, ikke noget dramatisk idet det blev til et blødt fald i en snedrive.
Måske jeg skulle øve lidt balancetræning:)

Egentlig bare ligegyldigheder - men kun for at vise der stadig ligger sne på det flade Lolland og så er der jo så dejligt ude på landet.

onsdag den 3. april 2013

Vinterens sidste krampetrækninger

Vinterens sidste krampetrækninger selv om der stadig vil komme nogle snebyger i løbet af april, men lyset er da kommet tilbage.
Med den magt solen har nu, varer det ikke længe, før haven skal have en omgang. Ak ja. :)

fredag den 8. marts 2013

For pensionister og arbejdsløse

For pensionister, arbejdsløse elle bare for dem der har en time tilovers.

En video eller nærmere en dokumentarfilm på næsten 1 time om bygning af en barkkano uden baggrundsmusik og forklarende tale på dette link
Desværre er det "nede" engang imellem.

 

En hel time foran computeren, er måske nok lang tid uden at foretage sig andet end at glo og uden at blive forstyrret.
Filmen skal ses, en dag du er alene hjemme, for at blive fanget af stemningen i filmen.





tirsdag den 29. januar 2013

Inspiration til den nye sæson

Udlagt video fra "Pygmy"







pygmyboats has uploaded Freya Fennwood Kayak Rolling Demo Wooden Boat Festival 2012.



Freya Fennwood Kayak Rolling Demo Wooden Boat Festival 2012

Watch Freya as she demonstrates a progression of sea kayak rolls beginning with a static brace then moving on to sculling, a half roll, followed by a layback Greenland roll, butterfly roll, behind the head, armpit, crook of elbow (or "shotgun roll"), reverse sweep, layback hand roll, and quick succession rolling. This demonstration took place at the WoodenBoat Festival, September 2012 in Port Townsend, WA, the same day she christened her new boat.

Read how Freya learned to roll here: http://www.pygmyboats.com/blog/
www.pygmyboats.com




You were sent this email because you chose to receive updates about new videos uploaded by pygmyboats. If you don't want these updates anymore, you can change your preferences by visiting My Subscriptions.



©2012 YouTube, LLC 901 Cherry Ave, San Bruno, CA 94066


YouTube - Videoer fra denne e-mail
 



fredag den 25. januar 2013

fredag den 18. januar 2013

Is på fjorden

                  
Der er is på Fjorden og jeg hverken kan eller vil ro, når det er så koldt og når det så også er et problem at cykle med mine smalle dæk i sneen, er det heldigvis muligt at gå og det bliver næsten altid en tur langs fjorden. Her er der mest lys, selv om det en dag som i dag ikke når op på ret mange lux.
I dag en tur på små 8 km. i 2 graders kulde med små snefnug der stak i huden når de ramte i ansigtet.

Der er is på det meste af fjorden, dog er der våger, hvor fuglene holder til. Især sangsvanernes lidt vemodige sang med en hilsen fra den sibiriske tundra, der giver ekko over det frosne vand, er en fin lydkulisse. 
Den mørke himmel i nordvest lover ikke megen sol, men dette lys hører årstiden til og når kulden ikke trænger gennem tøjet, er det en følelse af varme og frihed at bevæge sig herude alene.
En følelse de fleste kajakroere mærker, når de ensomme ror på korte eller længere ture.

Kom forbi Nakskov Havns søndre kaj, hvor man er ved at opsætte et antiterrorhegn, der skal forhindre- - - - ja hvad er det nu det skal forhindre? Jo, EU har dikteret udsendt et direktiv, eller er det et dekret, om netop at hegne vore havne inde, så dårligt stillede personer ikke kan fange deres aftensmad fra havnenes kajer. (Her er ellers gode muligheder for torsk i begyndelsen af mørkningen.)
Sådan et hegn hjælper jo ikke en skid mod terrorrister. Enhver normalt fungerende person kan forcere den slags hegn og hvis nogen vil sænke et skib, er det endog lettere at angribe det fra søsiden.
Nå, men noget skal de jo beskæftige sig med dernede i Bryssel.
Nu er det ikke sådan, at alt i EU er fejltagelser. Vi skal huske på at de europæiske lande ikke har bekriget hinanden indbyrdes i snart 68 år.
Men til gengæld efterhånden som vi er blev trætte af freden, er Europa sammen blevet enige om at gå til angreb mod diktatorisk styrede lande, hvorefter vi støtter nogle korrumperede ledere selvsamme steder.

Ak ja , brokke! brokke!

torsdag den 10. januar 2013

Ulykken på Præstø Fjord

I dag begynder retssagen mod Lundby Efterskoles ledelse. Man må da håbe de bliver gjort ansvarlige for ulykken på Præstø Fjord.
Hidtil har ledelsen ikke erkendt deres ansvar for de unge menneskers og deres pårørendes lidelser. Hvilket på mig virker som kynisme. Men lad os nu se om retssystemet fungerer.

13. feb. 11 skrev jeg i "småsnak"
"Kun en tåbe frygter ikke havet" Var Søsportens Sikkerhedsråds slogan i 80erne og 90erne. Helt åbenbart et slogan der ikke trængte ind hos et par efterskolelærere og deres skoleleder. Jeg kan ikke tro de er/var tåber, men måske skulle skolelederen finde sig et arbejde, han kan magte.
Den tragiske ulykke på Præstø Fjord http://www.tv2east.dk/artikler/opdateret_ulykken_paa_praestoe_fjord, vil måske efterhånden vække nogle af de selvudnævnte instruktører i eksempelvis vandsport, der underviser unge mennesker, som børnenes forældre har lagt ansvaret over hos.
Det er ikke sådan, at jeg mener man skal frygte havet, men respekt og omtanke er en nødvendighed året rundt og hverken omtanke eller respekt har ligefrem været fremherskende i dette tilfælde.
Sidste: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/02/13/114023.htm?rss=true
 - - -   http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/02/13/120538.htm?rss=true
Et retsligt efterspil kommer der jo nok ikke, men allerhøjest en løftet pegefinger.
Sidste: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/02/13/185302.htm?rss=true


Sidste: Det er netop blevet oplyst at hverken lærere eller elever havde påklædning på, der egnede sig til det kolde vand, de roede i. Ikke tørdragter og ikke engang våddragter havde de på. Det er da en tåbelighed udover alle grænser.
Jeg lader teksten fra dette link stå for sig selv: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/02/15/072342.htm?rss=true

Her nogle fakta fra DR Nyheder

Foreløbig har det kun været  anklagerens gennemgang hændelsesforløbet for retten. 
Dagens indslag fra DR

11. jan. 13
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/01/10/182119.htm

torsdag den 3. januar 2013

Søren Wolthers kajakker

Jeg er flere kajaklængder bagud.
Søren Wolthers har bygget 22 kajakker på 10 år.

Googler du Søren, finder du ham her:  http://www.skagensavis.dk/2012/10/14/sa-kom-der-en-skagenskajak.html


og her: http://www.youtube.com/watch?v=gYGvPXJIS9M

Herunder ses lidt af samlingen
og ligeledes noget af hans pragtfulde værksted.



For Søren startede det som for mig også med at købe Björn Thomassons KANOTBOKEN. KANOTBOKEN er udgået, men så at sige alt og meget mere til, kan du finde på Björns hjemmeside.

Ok, det bliver ikke mit mål, at nå op i nærheden af Sørens mængde af kajakker, ej heller kommer jeg op på siden af ham i hans roteknik. Men for mange er det at bygge én kajak ikke nok. Der er altid én til, der trænger sig på. Vi bliver simpelthen ramt af fascinationen udi at bygge kajakker. - -
Herligt


Søren Wolther er medlem af Skagen Havkajakklub.

Lidt mere fra Søren:

Lidt mere om mine kajakker: De 7 første er tegnet med blyant og trækstok, 2 helt i fyrretræ der efter 5 med fyrretræ + cedertræ, 7 i krydsfiner og tegnet i et konstruktions program som kan folde delene ud, 4 stk i dansk tuja og 3 i abarki alle tegnet i kayakfoundry, 1 i lærred tegnet som dem i krydsfiner.

Hilsen

Søren






Imponerende!

søndag den 23. december 2012

God jul

23.12.12
I sne står urt og busk i skjul, men meteorologerne lover, at sneen er væk til i morgen.

Der er ikke sket noget på værkstedet gennem længere tid, vel nok mest på grund af at jeg er noget kuldskær.
I sne står urt og busk delvis i skjul
og Njordén forvist til at par bukke i haven
Lige nu glæder jeg mig over, at haven er lige så pæn som naboens, men også til at temperaturen stiger et par grader, så de sidste lister kan lægges i dækket på Frej, inden afslibningen kan finde sted.
I dag er dagen lidt længere end i går, så god jul, solhvervsfest og godt nytår.

torsdag den 20. december 2012

Rejsegilde

Det snart hundredårige gamle bådværft der lå på Plutteøen i Nakskov Havn, blev revet ned og er ved at genopstå i et nyt regi.
Det opstår nu som bevaringsværft og i går var der rejsegilde efter et par år, hvor elever fra Nakskov Produktionsskole har været dem, der i regn, blæst, sne, slud og sol, har rejst dette hus.
Alt har de gjort fra bunden: Oprydningen af området, hvor der foreløbig er kørt mange læs væk, inden de kunne få plads til at skære kævler op fra skoven til tømmer og brædder, for derefter at bygge værkstedet.
Godt gået!
En redningskrans er sat op. Måske man har tænkt over symbolværdien af dette.
Lokalerne i bygningen der er varmeisoleret, blev for varme at opholde sig i for flere af deltagerne, der derfor trak udenfor med deres pølser, brød og sodavand.
Flere taler blev holdt i dagens anledning og gennemgående var det eleverne og deres leder Ulrik Larsen der fik den ros, de fortjente.
At følge de tiltag for Foreningen Plutteøens Bevaringsværft, Træskibene Johanne og Emanuel, den
gamle havnebåd med flere og som Lolland Kystkulturcenter er som "flagskib", bliver spændende.

Se også pdf-fil her.