Sider

tirsdag den 16. april 2013

Årets første rotur

Sidste år blev det første rotur 23 marts, i år kom jeg ud den 16. april og det var bare herligt.
Det blev en tur, jeg kender til bevidstløshed og alligevel er turene aldrig ens.
 Klar til isætning fra Hestehoved,
med vinden i ryggen mod Lindelse og videre mod Sletnæs, begge steder med eftertragtede ejendomme i vandkanten
Da jeg var yngre, var de fleste af de huse der lå ud mod kysten beboet af mindrebemidlede tit og ofte fattige fiskere. Husene på det tidspunkt var ikke isolerede og derfor meget kolde om vinteren når vinden stod ind fra havet, derfor ønskede ingen andre at bo der.
Så fik ejendomsmæglerne den gode idet, at det var meget eftertragtet, at kunne se vand fra sin bolig, det blev nemmere at låne, vi fik råd til at renovere de gamle rønner, udbygge dem og få dem til at ligne en million, (som vi sagde dengang senere til flere mill) ejendomspriserne steg voldsomt, der kunne lånes kæmpebeløb i friværdien, boligboblen sprang og så sidder der en hel del mennesker i de selv samme huse og er blevet lige så fattige som de tidligere ejere. Ak ja.


i Sletnæsbukten på en nordvendt skråning, ligger der stadig lidt sne
Da jeg kom på højde med Sletnæs, tog vinden til, ganske vidst kun op til 8 m/s men det ville alligevel være koldt at sidde på land og spise håndmadder i den vind, derfor vendte jeg om og gik som så mange gange før i land på Vejlø på et sted med sol og læ,
 hvor den stod på vand og brød.
 Havde lagt liggeunderlag i bunden som isolation mod det kolde vand.

Mine gamle gigtsvage skuldre gjorde selvfølgelig knuder, men mon ikke det kan roes væk.

12 km.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar