Det er aldrig til at vide hvornår det er årets sidste tur. På mine gamle dage er jeg blevet en pivskid, fordi jeg har vanskeligt ved at holde hænderne varme.
Til turen i dag hev jeg Qanikén ned fra reolen, smurte madpakken, lavede en kande kaffe og så af sted.
 |
| Fra Hestehoved til Frederiksdal og retur. 18 km. |
 |
En sæl overraskede mig ved sin tilstedeværelse her ved Vestlollands kyst mellem Tårs og Frederiksdal.
Utrolig nysgerrig og meget forsigtig. Modsat sælerne ved Sydlolland flygtede denne ikke på noget tidspunkt med et mægtigt plask, men gang på gang, mens den nærmede mig mere og mere, dukkede op, lukkede den sine næsebor og gled tilbage under vandspejlet, uden at efterlade ringe i vandet. Dette gentog sig mange gange, men efter et stykke tid forlod vi hinanden, men holdt stadig øje hver i sær.
Billedet er grumset og når den var tæt på, nåede den at forsvinde, inden jeg fik kameraet i stilling og fik kun billede af et blankt vandspejl. |
 |
| Madpakken blev tømt ved Frederiksdal |
 |
| Hele dagen har båret præg af skydække og lidt støvregn, men her lysner det |
 |
| og her er solen lige ved at bryde igennem, men det gik over igen;-) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar