Sider

mandag den 3. september 2012

Lidt rundt på fjorden

Havde lige mulighed for en eftermiddagstur. Tog som vanligt ud fra Hestehoved og roede ind i Bogøbugten, mest fordi jeg ofte har set havørne her. Da jeg rundede Lille Vejløskoven, viste den første ørn sig, men forsvandt hurtigt igen, lidt længere inde i bugten var den der igen, nej 2, nu 3 og så var der 4 havørne der svævede på opvinden langs skovens træer. Hele tiden svævede de i nærheden som de fulgte mig, slog volter i luften med kløerne mod hinanden. Det virkede næsten, som optrådte de for mig, eller måske fordi de også er ådselædere og mit kajaktøj lugter fælt af død ræv, var det måske derfor de var så interesserede. Hvem ved, vore veje skiltes, jeg søgte mod vest og de mod syd.

Herfra kan de ligne hvad som helst, men havørne er det.
Egentlig havde jeg besluttet at ro til Albuen, men da jeg var ud for spidsen af Langø, kedede jeg mig lidt, roede nogle hundrede meter tilbage, skrånede over mod Enehøje, for der at plukke brombær til en portion pandekager. Ville gerne have gået i land på vestsiden, men bølgerne var så store, at cockpittet ville blive fyldt med vand ved ud og indstigning.
Fik et par små surf hen langs øen og gik i land omme i læsiden.



Ren luksus at sidde på en bænk med madpakke og kaffe, med Nakskov byprofil i baggrunden. Da plasticposen var tømt for mad, blev den anvendt som beholder for indsamling af brombær.
21 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar