Sider

torsdag den 16. juni 2016

Aftentur til Tårs

Med en god kajakven tog vi på en overskyet kølig aften i lunt vand en tur på fjorden, der i dag er avanceret til "Naturpark Nakskov Fjord".
Jeg ved ikke rigtigt hvilken betydning, den nye titel til fjorden kan have fordi, så længe det omkringliggende landbrug udleder så meget kvælstof, via dræn, kanaler og pumpestationer, har det ikke en skid med natur at gøre.
Nå men der er jo nok nogen, der kan se en eller anden fordel deri.

Det skal nu ikke ødelægge vores ture på fjorden, der er utrolig smuk, når bare vi kan abstrahere fra den noget ækle bundvegetation, der er oppe at vende i øjeblikket.

Efter at ha´ roet i rygvind fra Hestehoved og ind i Tårs Fiskeri og Lystbådehavn, returnerede vi i modvind til Vejlø, hvor vi indtog mad og kaffe 

i læ af en lille vold, mens regnen så stille faldt

En tur på 14 km. uden smerter. Det går stærkt fremad.
Tak for turen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar