Sider

lørdag den 8. december 2012

På røv og albuer

I går fredag, solen skinnede, næsten ingen vind og lige under frysepunktet. En herlig dag til lidt motion på cyklen.
Omkring Nakskov har Lolland Kommune anlagt en gang/og cykelsti, der i alt med et lille smut til Hestehoved er på 18 km.
Den tog jeg som skrevet en tur på i går. Nede langs Indrefjorden var de røde skilte med teksten, "Isen er usikker" sat op. Stien langs med vandet var nu heller ikke særlig sikker, idet jeg røg på røv, knæ og albuer. Cyklen forsvandt simpelt hen under mig og jeg lå så der og rodede rundt med et smertefuldt knæ. Kom på højkant igen, hvorefter jeg trak cyklen ud af dette farefulde område.;o) Jeg havde dog ikke kørt længe derefter, før smerterne forsvandt igen.
Her mit foretrukne sted at isætte kajakken, men venter nok lige et par måneder før jeg ror igen.
Badebroen i baggrunden er der ikke så meget trafik på, udover de seje vinterbadere der tager deres daglige dukkert derfra.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar