Sider

torsdag den 21. juni 2012

Tæt på kysten


Kom i går på vandet i løbet af eftermiddagen, på en tur hvor jeg roede tæt på land for at følge bugter og vige.
Et stykke af Nakskov Fjord jeg kender ret godt.

vrag af jolle
og dragebåd
Det blev en dag med mange fugle og fisk. En Rørhøg eller flere der jagtede lavt over tangskovene, et par gravænder der fulgte mig til dørs, fordi jeg kom for tæt på 3 nyudklækkede ællinger og som sædvanligt er det umuligt at ro på fjorden uden at jage svanerne på vingerne.
Multerne bliver skæmte, når jeg kommer ind i stimer af mindre fisk, men en gang imellem blev min adrenalinpumpe sat på arbejde, når jeg kommer meget tæt på de større multer og de giver et stort plask lige ved siden af kajakken.

På dette grimme dige forsøger naturen at etablere sig blandt andet med denne flotte strandkål
og så en hilsen fra Svendborg på en blå plastikdunk





Her stod den så på vand & brød

Egentlig er dette et dårligt landgangssted med mudret og ulækker bund,
men udsigten fejler ikke noget.

På grund af højvande var det på denne tur ikke muligt at finde andre egnede steder at gå i land og samtidig sidde i læ.
19 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar