Sider

mandag den 6. februar 2012

"Se mit rovand"

Vejene er ikke værd at cykle på, vandet er ikke til at ro på, haven er for kold at rode i og værkstedets temperatur er på 0 grader. Derfor læser jeg bøger og gætter krydsord som andre gamle mænd, men da jeg i dag tog på biblioteket for at bytte bøger, tog jeg som mange gange i denne kolde vinter støvler og varmt tøj på, for at gå en tur langs Nakskov Fjord.

Det er den tredje vinter i træk, hvor fjorden er frosset til.
Dagstemperaturen er 8 minusgrader, det føles som næsens slimhinder fryser til is, sneen knirker for hvert skridt jeg tager, solen skinner, 2 havørne kommer mig i møde, de flakser lidt og sætter sig 100 meter fra hinanden, isen ligger overalt med nyfalden sne. Hvor er her smukt.
Vi ved at sneen på havisen er hvid, men det er de blå nuancer der ses, når himlen er blå.



Isen danner skulpturer når vandstanden sænkes og isen presses ned omkring halvstore sten, selv dyrenes spor vidner om deres interesse for naturens egne kunstværker.

En fragtbåd ligger dybt på vej ud gennem sejlrenden med korn til måske Rusland, et af de Baltiske Lande, eller måske bare Ålborg. Som på et signal kommer sangsvanerne flyvende inde fra de vintersåede marker med deres vemodige sang gjaldende udover landskabet for at sætte sig i vandet mellem de omrørte isflager, fragtbåden netop har skabt, for at de her kan få en smule varme fra det vand vi andre synes, er så forbandet koldt.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar