Sider

lørdag den 14. januar 2012

Kajakbyggere fra Odense

For et par uger siden fik jeg en e-mail fra John Weiss Andersen, der er Formand for Odense Havkajakklub, med beskrivelser og billeder af detaljer fra blandt andet Klaus Andersens Njord.
Odense Havkajakklubs medlemmer har mulighed for at stå i et lokale, (jeg tror det er i Bellinge, der ligger tæt op af Odense) hvor der bliver bygget i både lærred, krydsfiner og lister.

På disse 2 billeder er vist at i stedet for elastikker, har Klaus Andersen (Odense) anvendt kasserede cykelslanger som fiksering mens limen hærder. Samtidig fremgår det også, at han anvender selvfremstillede klemmer i stedet for klæbebånd.


Og herunder billeder af en Byggejig der kan forlænges eller afkortes efter behov i et let materiale der gør, at det er nemt at flytte rundt med.


 Jo, det er aktive og iderige folk derovre i Odense.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar