Sider

torsdag den 29. september 2011

Svedetur til Vensholm

turen gik omkring Vensholm og retur. 29 km.

Startede fra Hestehoved 11:30 i vindstille i meget grumset vand, der dog blev klarere efter 500 m.
Min højre skulder knagede og gav smerter, men efter 3 - 4 km. fortog det sig så meget, at det var til at holde ud.
Det blev fuglenes dag. De mest bemærkelsesværdige var de mange knortegæs, der ikke rejste sig før jeg var meget tæt på dem, ca. 10 - 15 m. og ellers var der selvfølgelig utrolig mange grågæs og svaner, der flygter med megen støj allerede på stor afstand. Et par havørne fløj højt over mig, da jeg var på indersiden af Vejlø, de satte sig i toppen af 2 træer på øens sydende. Havørnene er til min store glæde blevet meget almindelige at støde på i år.
Sveden haglede af mig, idet jeg havde iført mig svedeundertøj og våddragt, men mest på turen ud. Dels var det varmest ved middagstid og med solen bagfra havde jeg den smule vind der var i ryggen.
Vensholm som jeg rastede på, er en ubeboet sandø med lav bevoksning og mange fugle især i yngletiden. Øen har jeg roet forbi 4 gange tidligere og hver gang tænkt, der må jeg over og nu lykkedes det.
Fandt en flaskepost afsendt fra Kieler Förde af Malin. Så jeg vil sende hende et svar, på hvor den var landet.
en eller anden fra storkenæbsfamilien

men dette er da rejnfan

og mon ikke det er viola tricolor

set mod nordøst med Nøjsomheds Odde og dens møller i baggrunden

nå ja
skarven må bygge på jorden, da der ingen træer er
denne unge kom ikke længere end ud over redekanten
min Njord i strandskyllet
uden mad og drikke - - -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar